|
Gode råd ved plastikkirurgi
I Danmark har enhver læge med selvstændigt virke ret til at
udføre kosmetiske operationer. Der er ingen specielle faglige krav til,
hvilke kosmetiske operationer han må udføre. Sundhedsstyrelsen og fire
førende plastikkirurger har derfor nedsat en arbejdsgruppe, som skal se
på forholdene inden for plastikkirurgien i Danmark.
Indtil der kommer specifikke regler på området, har
Sundhedsstyrelsen og formanden for plastikkirurgerne Steen Matzen
nedenstående råd til patienterne, som er videregivet i Ekstra Bladet:
| • |
Spørg, om klinikkens læger er speciallæger i plastikkirurgi. |
| • |
Sørg for at den, der foretager den indledende konsultation, er plastikkirurg. |
| • |
Sørg for at den, der foretager indgrebet, har erfaring i det ønskede indgreb. |
| • |
Tag en ledsager med til samtalen, så I er to til at huske, hvad der bliver sagt. |
| • |
Fortæl om det resultat, du forventer, og hør, om det er realistisk. |
| • |
Spørg, hvad prisen inkluderer. |
|