Gode råd om aktindsigt
At få indsigt i akter i ens sag kan være nyttigt, hvis man vil
klage til Patientklagenævnet, søge erstatning hos Patientforsikringen
for fejl, anlægge en sag ved en domstol – eller hvis man blot ønsker at
få informationer om sit sygdomsforløb.
Akter kan f.eks. være lægejournal, sygeplejekardex,
laboratorieanalyser eller breve fra andre myndigheder eller pårørende,
som er tilført journalen.
Siden 1987 har man haft ret til
at se lægejournalen, og fra 1994 har man endvidere haft ret til at se
alle øvrige akter, som sundhedspersonalet skriver i forbindelse med ens
sygdom og behandlingsforløb.
Man har ret til at få udleveret akterne i kopi, og det er
normalt gratis første gang. Dog kan man blive afkrævet betaling for
røntgenbilleder. Man kan derfor i første omgang måske nøjes med at
anmode om at få røntgen-beskrivelser udleveret.
Hvis
man ønsker aktindsigt i alle akter, er det vigtigt at pointere dette.
Ellers får man ofte blot tilsendt lægejournalen.
Hvem kan få aktindsigt
Følgende kan få aktindsigt: Patienten selv, indehaveren af
forældremyndigheden (hvis barnet er under 18 år) og nærmeste pårørende
i forbindelse med dødsfald.
Man kan desuden ved fuldmagt give andre tilladelse til aktindsigt.
Hvordan får du aktindsigt?
Man kan anmode om aktindsigt mundtligt over for f.eks. overlægen,
oversygeplejersken eller den praktiserende læge. Ifølge
Sundhedsministeriets vejledning er en mundtlig anmodning tilstrækkelig.
Men - imod reglerne - kræves der mange steder en skriftlig anmodning om
aktindsigt.
Den sendes til f.eks. sygehusets administration.
Man skal have svar på sin anmodning om aktindsigt inden 10 dage efter anmodningen.
Nye
regler om aktindsigt fra 1. januar 2010.
Sundhedslovens
§ 37 er ændret således, at patienter ikke længere kan begrænses i
journalindsigt. Efter den hidtil gældende §37 har lægen kunnet begrænse
patientens aktindsigt, i det omfang patientens interesse burde vige for
afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private interesser.
Med virkning fra 1. januar 2010 er patienters adgang til aktindsigt
i egen patientjournal ubegrænset, bortset fra
forældremyndighedsindehaverers ret til aktindsigt i mindreåriges
patientjournal, som fortsat vil kunne begrænses.
Det
har i forbindelse med lovændringen været overvejet at opretholde en
begrænsningsmulighed over for psykiatriske patienters adgang til egne
fremtidige journaler. En sådan adgang er dog ikke opretholdt, da det har
været vurderingen, at der bør gælde nøjagtig samme regler for patienter med
somatiske sygdomme, som for patienter med psykiatriske sygdomme.
Den
ubegrænsede adgang til aktindsigt gælder for optegnelser, som er journalført
fra og med den 1. januar 2010.
For
optegnelser journalført før den 1. januar 2010, gælder de hidtidige regler
Samtidig
er det væsentligt at gøre opmærksom på, at sundhedspersoners forpligtelse til
at journalføre oplysninger ikke er ændret.
Hvad gør du, hvis du bliver nægtet aktindsigt?
Man får som regel aktindsigt, men faktisk har man ikke et retskrav
på det aktindsigt i papirer, der er skrevet før 1. januar 2010. Retten til aktindsigt var - som de fleste andre såkaldte
patientrettigheder - underlagt et lægeligt skøn. Eksempelvis nægtes
eller begrænses aktindsigt nogle gange i forbindelse med psykisk
sygdom, mår det drejer sig om papirer før 1. januar 2010.
Man kan klage over nægtelse af aktindsigt til Patientklagenævnet. |
