Forside » Kend dine rettigheder » Aktindsigt

Flere råd om rettigheder?

Du har flere muligheder for at få personlig rådgivning om patientrettigheder. Læs om mulighederne for at få hjælp.

 

 

 

Råd om klager?

Har du brug for hjælp til at klage og gøre en sundhedsperson ansvarlig for en skade, så læs vores side: Sådan klager du.

 

 

 

Råd om erstatning?

Har du brug for hjælp til at søge erstatning for en skade, så læs vores side: Sådan søger du erstatning.

 

Gode råd om aktindsigt


At få indsigt i akter i ens sag kan være nyttigt, hvis man vil klage til Patientklagenævnet, søge erstatning hos Patientforsikringen for fejl, anlægge en sag ved en domstol – eller hvis man blot ønsker at få informationer om sit sygdomsforløb. 


Akter kan f.eks. være lægejournal, sygeplejekardex, laboratorieanalyser eller breve fra andre myndigheder eller pårørende, som er tilført journalen.
 
Siden 1987 har man haft ret til at se lægejournalen, og fra 1994 har man endvidere haft ret til at se alle øvrige akter, som sundhedspersonalet skriver i forbindelse med ens sygdom og behandlingsforløb.  


Man har ret til at få udleveret akterne i kopi, og det er normalt gratis første gang. Dog kan man blive afkrævet betaling for røntgenbilleder. Man kan derfor i første omgang måske nøjes med at anmode om at få røntgen-beskrivelser udleveret. 
 
Hvis man ønsker aktindsigt i alle akter, er det vigtigt at pointere dette. Ellers får man ofte blot tilsendt lægejournalen. 

 

 

Hvem kan få aktindsigt

Følgende kan få aktindsigt: Patienten selv, indehaveren af forældremyndigheden (hvis barnet er under 18 år) og nærmeste pårørende i forbindelse med dødsfald.

 

Man kan desuden ved fuldmagt give andre tilladelse til aktindsigt. 

 

 

Hvordan får du aktindsigt?

Man kan anmode om aktindsigt mundtligt over for f.eks. overlægen, oversygeplejersken eller den praktiserende læge. Ifølge Sundhedsministeriets vejledning er en mundtlig anmodning tilstrækkelig. Men - imod reglerne - kræves der mange steder en skriftlig anmodning om aktindsigt.


Den sendes til f.eks. sygehusets administration.      

                 
Man skal have svar på sin anmodning om aktindsigt inden 10 dage efter anmodningen. 

 

 

Nye regler om aktindsigt fra 1. januar 2010.

Sundhedslovens § 37 er ændret således, at patienter ikke længere kan begrænses i journalindsigt. Efter den hidtil gældende §37 har lægen kunnet begrænse patientens aktindsigt, i det omfang patientens interesse burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private interesser.

 

Med virkning fra 1. januar 2010 er patienters adgang til aktindsigt i egen patientjournal ubegrænset, bortset fra forældremyndighedsindehaverers ret til aktindsigt i mindreåriges patientjournal, som fortsat vil kunne begrænses.

Det har i forbindelse med lovændringen været overvejet at opretholde en begrænsningsmulighed over for psykiatriske patienters adgang til egne fremtidige journaler.  En sådan adgang er dog ikke opretholdt, da det har været vurderingen, at der bør gælde nøjagtig samme regler for patienter med somatiske sygdomme, som for patienter med psykiatriske sygdomme.

Den ubegrænsede adgang til aktindsigt gælder for optegnelser, som er journalført fra og med den 1. januar 2010.

For optegnelser journalført før den 1. januar 2010, gælder de hidtidige regler

Samtidig er det væsentligt at gøre opmærksom på, at sundhedspersoners forpligtelse til at journalføre oplysninger ikke er ændret.

Hvad gør du, hvis du bliver nægtet aktindsigt?

Man får som regel aktindsigt, men faktisk har man ikke et retskrav på det aktindsigt i papirer, der er skrevet før 1. januar 2010.  Retten til aktindsigt var - som de fleste andre såkaldte patientrettigheder - underlagt et lægeligt skøn. Eksempelvis nægtes eller begrænses aktindsigt nogle gange i forbindelse med psykisk sygdom, mår det drejer sig om papirer før 1. januar 2010. 

 

Man kan klage over nægtelse af aktindsigt til Patientklagenævnet.