Pressemeddelelse

28.6.2009

Patientforeningen Danmark efterlyser resultat af undersøgelse om uforklarlige dødsfald i psykiatrien

Patientforeningen Danmark har rettet henvendelse til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen og Folketingets sundhedspolitikere for at få klarhed over det stigende antal pludselige og uforklarlige dødsfald i psykiatrien. Medicinering med forskellige stærke antipsykotiske lægemidler på samme tid mistænkes for at være dødsårsag.

"Man har konstateret en stigning i antallet af pludselige dødsfald blandt psykiatriske patienter gennem de senere år. Det antages, at årsagen er brug af flere antipsykotiske lægemidler på samme tid, men der mangler systematisk viden. Sundhedsministeren og Sundhedstyrelsen lovede allerede sidste år, at man ville undersøge området, og nu vil vi gerne vide, hvilket billede der tegner sig. Det er vigtigt, at der hurtigt kastes lys på området, så fremtidige dødsfald i psykiatrien kan begrænses", siger Karsten Skawbo-Jensen, formand for Patientforeningen Danmark.

Pressemeddelelse. 21. februar 2009.

Patientmobilitet i EU

EP-kandidat Karsten Skawbo-Jensen sender appel til Folketinget, regeringen og de danske medlemmer af Europa-Parlamentet:

”Kræv ændringer i EU-direktivet, før det er for sent”

EU’s kommende direktiv om patientmobilitet giver EU-borgerne ret til at få støtte til at rejse til et andet land i Unionen, hvis de ikke kan få behandling i tide i deres hjemland.

Dette er et fremskridt, som kun kan hilses velkommen.

Mens direktivforslaget i dets nuværende form altså vil beskytte borgerne mod for lange ventetider, forhindrer det genrelt EU-borgeren i at få støtte til at rejse til et andet land i Unionen efter en behandling, som ikke tilbydes i hjemlandet (note 1). Og en EU-borger kan heller ikke få støtte til at rejse ud, hvis behandlingskvaliteten i hjemlandet er af for dårlig kvalitet (note 2).

Det er disse to forhold – retten til at rejse efter en behandling, som ikke tilbydes i hjemlandet, og retten til at rejse efter behandling af bedre kvalitet end i hjemlandet – som Karsten Skawbo-Jensen opfordrer regering, Folketing og danske europaparlamentarikere til at få ind i det kommende EU-direktiv om patientmobilitet.

”Direktivet er godt. Men skal det gøres endnu bedre for patienterne, må der handles nu. Når først et direktiv er lukket og vedtaget, er det meget vanskeligt at få det genåbnet og genforhandlet. Vi kan bare se på opholdsdirektivet og den Metokdom, som fulgte af det. At få opholdsdirektivet genforhandlet vil kræve et langt, sejt træk fra danske ministres side, for hele 27 lande skal overbevises om, at det er en god idé. Derfor – mens tid er – sender jeg en appel til Folketinget, regeringen og de danske medlemmer af Europa-Parlamentet og beder dem om at gå ind i sagen om patientmobilitet i EU, før det er for sent”, siger Karsten Skawbo-Jensen, der udover at være EP-kandidat også er formand for Patientforeningen Danmark og Landsforeningen mod Brystkræft.

- - - - -

Note 1: Nationalstaterne skal ikke betale for virkningsløse behandlinger. Det skal dokumenteres, at behandlingen har haft effekt, før udgiften kan refunderes.

Note 2: Det skal understreges, at EU-borgeren kun kan få de penge med sig, som en tilsvarende behandling i hjemlandet koster.

Tekst om EU-direktivet om patientmobilitet

EU-direktiv om patientmobilitet er ambitiøst, men ikke ambitiøst nok

Et kommende EU-direktiv givere borgerne i Unionen ret til at rejse til et andet EU-land efter behandling, hvis der er for lang ventetid i hjemlandet. Det er et fremskridt, men kun et lille fremskridt. Direktivet taget fat på problemet med for lange ventetider, men løser ikke to andre vanskelige vilkår, som nogle patienter lider under. Man får nemlig ikke støtte til at rejse ud, hvis kvaliteten inden for et sygdomsområde er for ringe i hjemlandet, og man får heller ikke tilbud om at rejse ud efter en behandlingsform, som ikke tilbydes i ens eget land. EU-direktivet, der er amputeret i forhold til de afgørelser, der i årenes løb er afsagt af EF-Domstolen, løser således ventetidsproblematikken, men ikke de problemer, som patienter kan møde, hvad angår kvalitet og tilgængelighed.

Danmark var i flere år berygtet for at have en brystkræftbehandling, som var blandt de ringeste i Europa. Det er heldigvis blevet meget bedre i de seneste år som følge af centralisering af specialerne, behandlingsgarantier og de såkaldte brystkræftpakker, der skal sikre, at undersøgelse, operation og behandling ligger som perler på en snor. Men hvis eksempelvis den danske brystkræftbehandling i dag lå væsentligt under europæisk standard, ja, så ville danske patienter ikke kunne få støtte til at rejse ud efter en bedre behandling.

En anden problematik, som EU-direktivet desværre heller ikke løser, er tilgængeligheden. Danmark er et lille land, og nogle danske læger har den holdning, at hvad de ikke lige kan tilbyde, simpelt hen ikke eksisterer, på trods af at disse behandlingsmuligheder findes rundtomkring i Europa. I Patientforeningen Danmark hører vi ofte om mennesker, som oplever, at danske læger ikke kender til behandlingsmuligheder, som er gængs standardbehandling i andre lande. Disse patienter vil blive standset af, at EU-direktivet fastslår, at der kun kan ydes støtte, når patienten rejser efter netop den slags behandling, som tilbydes i hjemlandet.

Det er altså kun delvist sandt, at det kommende EU-direktiv bryder patientstavnsbåndet. Der er derfor brug for en langt mere ambitiøs tilgang til sundhedsområdet i EU. Idealet er ikke, at europæerne skal rejse over landegrænser for at få behandling. Idealet er gode nationale sundhedsvæsener. Men et EU-direktiv, der både tager højde for ventetid, kvalitet og tilgængelighed – og ikke kun ventetid – vil være en vigtig sikkerhedsventil, der kan redde mange liv.

Karsten Skawbo-Jensen

konservativ kandidat til Europa-Parlamentet

formand for Patientforeningen Danmark

formand for Landsforeningen mod Brystkræft

PRESSEMEDDELELSE

21. december 2008

Opsigtsvækkende afgørelse fra Patientklagenævnet kritiserer nu også ledelsen
for 16-årig drengs død: Der manglede instruks til personalet

Det er yderst sjældent, at Patientklagenævnet retter sin kritik opad i hospitalssystemet. Men den tragiske sag om en 16-årig drengs alvorlige fejlbehandling på skadestuen på Århus Sygehus er en undtagelse.

Patientklagenævnet har netop - efter knap 3 års sagsbehandling - truffet den usædvanlige og enstemmige afgørelse om at rette en skarp kritik af både en oversygeplejerske og en ledende overlæge på skadestuen, Århus Sygehus, for at have forsømt at udarbejde en vigtig instruks og formidle den videre til personalet. Dette svigt fik fatale konsekvenser for den 16-årige Christian Dam Midtgaard den 24. september 2005.

Formanden for Patientforeningen Danmark, Karsten Skawbo-Jensen, er tilfreds med afgørelsen. "Endelig retter Patientklagenævnet også blikket opad i systemet og kritiserer ikke kun sundhedspersonalet på gulvet. En del af fejlene i sundhedsvæsenet skyldes ledelsessvigt, og hvis ledelsen fejler, kan det gå galt hele vejen ned gennem organisationen", siger han.

Patientklagenævnet skriver bl.a. i sin afgørelse: "... den ledende overlæge og oversygeplejersken har handlet væsentligt under normen for almindelig faglig standard i forbindelse med udfærdigelse af en instruks for observation, undersøgelse og behandling af berusede og/eller påvirkede personer ved indbringelse på skadestuen."

Patientklagenævnet oplyser, at instrukser og vejledninger skal være præcise, meget målrettede og handlingsorienterede, så personalet hurtigt og nemt kan finde dem frem, forholde sig til deres indhold og handle i overensstemmelse med dette. Det er derfor ikke tilstrækkeligt med f.eks. en vejledning om detentionsanbringelse, engelsksproget tekst fra en lærebog osv., som en af de indklagede sundhedspersoner har henvist til. Desuden er det ABCDE-princip, som nævnes, et diagnosticeringsredskab, der ikke kan gøre det ud for en instruks for modtagelse, undersøgelse, observation og behandling af berusede eller påvirkede personer.

"Det er på den baggrund nævnets opfattelse, at der ikke fandtes en instruks på skadestuen, Århus Sygehus, for modtagelse, observation og håndtering af påvirkede patienter, herunder af alkohol og euforiserende stoffer den 24. september 2005", skriver Patientklagenævnet i afgørelsen og slår fast, at det var oversygeplejerskens og den ledende overlæges ansvar, at der forelå en instruks.

Nævnet indskærper over for de to ledende sundhedspersoner, at de skal udvise større omhu i deres fremtidige virke.

Tilbage i juni 2008 udtalte Patientklagenævnet alvorlig kritik af en ambulancebehandler og en sygeplejerske i samme sag om den 16-årige Christian Dam Midtgaard, der mistede livet efter fejlbehandlingen i Århus den 24. september 2005. Denne afgørelse står stadig ved magt, og Patientklagenævnet har således nu rettet kritik mod hele fire sundhedspersoner.

I kådhed ved en fest sniffede drengen heroin i den tro, at det var amfetamin. En sygeplejerske, der var nabo til festen, fandt drengen sovende i en vejside og tilkaldte en ambulance med beskeden om, at den bevidstløse havde små pupiller. Denne oplysning burde have gjort ambulancebehandleren ekstra opmærksom på at observere tæt, tilføre ilt og give modgift, som ophæver virkningen af opiater. Men ambulanceføreren udlod at undersøge og behandle.

Patientklagenævnet fandt, at ambulanceførerens manglende undersøgelse af den unge mand var under normen for almindelig anerkendt faglig standard og indskærpede ham at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Ved ankomsten til skadestuen, Århus Sygehus, blev den ikke-kontaktbare dreng blot placeret på en båre på gangen med hovedet vendt ind mod væggen. Her lå han i mere end 40 minutter uden at få taget puls eller få tjekket pupiller. Da man endelig så til ham, var han blåmarmorert i ansigtet og trak ikke vejret. Der blev givet hjertemassage, men drengen kom aldrig til bevidsthed og afgik senere ved døden.

Patientklagenævnet fandt, at sygeplejersken handlede væsentligt under normen for almindelig anerkendt standard og indskærpede hende at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

"Det er en af de sager, der er svær at ryste af sig. Der var svigt i den præhospitale indsats, svigt på skadestuen og svigt i ledelseskontorerne. Christian Dam Midtgaard havde ikke en chance, og det er bittert at tænke på", siger Karsten Skawbo-Jensen.

PRESSEMEDDELELSE

24.9.2008

PATIENTFORENINGEN DANMARK KRÆVER FULDSTÆNDIG PATIENTINFORMATION

Patientforeningen Danmark retter i dag henvendelse til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) og Folketingets Sundhedsudvalg med krav om, at patientinformation ikke længere blot skal være mundtlig, men både mundtlig og skriftlig. Det skærpede oplysningskrav findes allerede ved forsøg og på plastikkirurgiens område, men Patientforeningen Danmark ønsker den mundtlige og skriftlige informationspligt udbredt til alle sygdomsområder.

Kravet fremsættes på baggrund af DR-dokumentaren ”Når lægen ved bedst”, der sendes på DR 1 den 24.9.2008. Udsendelsen afslører, at alvorligt syge patienter holdes i uvidenhed om vigtige helbredsmuligheder.

”Reglerne om det såkaldte informerede samtykke er grundstenen blandt patientrettighederne, men tit overholdes de kun halvhjertet. Det er nok ikke forkert at sige, at det informerede samtykke er det regelsæt, som næst efter færdselsloven overtrædes oftest”, siger Karsten Skawbo-Jensen, formand for Patientforeningen Danmark.

Det informerede samtykke

”Før man siger ja tak eller nej tak til en undersøgelse, behandling, operation eller medicin, skal man mundtligt oplyses fyldestgørende om risici, bivirkninger, udsigterne ved et nej og udsigterne ved et ja, og man skal oplyses om de andre muligheder for behandling, der måtte være. Desværre kniber det med at efterleve reglerne, og der lægges ofte et røgslør over eksempelvis behandlingsalternativerne”, siger Karsten Skawbo-Jensen. ”Det kan skabe stor bitterhed hos patienter, hvis resultatet af en operation er helt anderledes, end man havde fået stillet i udsigt, eller hvis man bagefter finder ud af, at der kunne være brugt en bedre metode, som tilbydes på et andet sygehus.”

”Patienten har ret til at frabede sig information, og dette skal altid respekteres. Men gør patienten ikke dette, er det både lovens ånd og bogstav, at der skal gives fuldstændig og fyldestgørende information. Den alfaderlige læge, der vil sortere i oplysningerne, hører et andet århundrede til,” siger Karsten Skawbo-Jensen.

Noble og mindre noble årsager

”Der findes både noble og mindre noble årsager til, at lægerne holder oplysninger tilbage, Det kan være for ikke at ængste, og fordi man som læge ved bedst og gerne vil skåne patienten for at træffe svære valg. Det kan være, fordi man er så begejstret for sin egen afdelings tilbud, at man ikke mener, at andre behandlingsmuligheder er værd at fortælle om. Det kan være, fordi man ikke har opdateret viden, eller fordi man tænker mere på budgetterne end på patienten. Og det kan være, fordi man gerne vil beholde kunderne i butikken. Men uanset hvad, så forhindrer man patienterne i at træffe et personligt valg på et informeret grundlag, og det er forkert”, siger Karsten Skawbo-Jensen.

Ringe retssikkerhed

Patientforeningen Danmark peger også på patienternes ringe retssikkerhed i forbindelse med klagesager. ”Lægen har i journalen skrevet, at patienten er informeret, men patienten skriver til Patientklagenævnet, at vedkommende aldrig nogen sinde har fået oplysninger om f.eks. ricisi eller alternative behandlingsmuligheder. Står det påstand mod påstand, går den indklagede sundhedsperson fri af kritik, fordi enhver tvivl skal komme den anklagede til gode. Hvis der ikke blot var givet mundtlig information, men også blev udleveret skriftlig patientinformation, ville der være rene linjer. Så ville man kunne se, hvem af parterne der havde ret. Jeg mener, at alle parter – både sundhedspersonalet og patienterne – ville have en interesse i dette”, siger Karsten Skawbo-Jensen.

Opgave for Sundhedsstyrelsen

Patientforeningen Danmark anerkender, at der er en stor udfordring i at kræve også fyldestgørende skriftlig patientinformation. ”Det er vigtigt, at lægerne og det øvrige sundhedspersonale ikke tynges ned af krav om papir i lange baner. Det vil være naturligt, at det bliver Sundhedsstyrelsen, der får til opgave at formulere og ajourføre den skriftlige patientinformation, så den let kan findes frem på en pc og printes ud til patienterne på sygehusene. Det har også den fordel, at Sundhedsstyrelsen må formodes at have et overblik over f.eks. samtlige behandlingsmuligheder”, siger Karsten Skawbo-Jensen.

Paradoks

”Som det er i dag, skal en kvinde, der ønsker en kosmetisk brystoperation, have såvel mundtlig som skriftlig information. Men en kvinde, der skal opereres for brystkræft, er kun berettiget til mundtlig information. Det er uholdbart, og det håber vi sundhedsministeren og Folketingets partier kan se,” siger Karsten Skawbo-Jensen.

PRESSEMEDDELELSE
31.8.2008

Patienter kræver klar besked om EU-rettigheder

Patientforeningen Danmark kræver nu klar besked om EU-rettighederne for de danske patienter, som vil søge behandling i andre EU-lande.

Kravet kommer efter, at Ugebladet Mandag Morgen har afsløret, at Sundhedsministeriet i 8 år ikke har opdateret sin information om de vidtrækkende rettigheder, som borgerne har som følge af diverse domme afsagt af EF-Domstolen.

"Det er noget lusk, at borgerne ikke har fået klar besked om deres muligheder, og vi har i lang tid i vores rådgivningsarbejde oplevet, at borgerne har en stor rådvildhed om deres rettigheder til mobilitet og ingen hjælp får af myndighederne", siger Karsten Skawbo-Jensen, formand for Patientforeningen Danmark.

"Åbenheden om EU-rettighederne er ekstra vigtig i denne tid, hvor Folketinget vil suspendere det udvidede frie sygehusvalg. Det kan vise sig, at denne suspension er fuldstændig ligegyldig, fordi borgerne ifølge EU-Domstolen allerede har - og også i fremtiden vil have - ret til at søge behandling i andre EU-lande uden hjemlandets forhåndsgodkendelse, og at patienten kan få dækket sine omkostninger med det beløb, som behandlingen ville have kostet i Danmark", siger Karsten Skawbo-Jensen.

"Under alle omstændigheder må vi nu have fuld klarhed på området, og det kunne passende være noget af det første, sundhedsministeren tog fat på efter sin sommerferie. Et EU-direktiv på området, der skaber klarhed, træder i kraft om 3-4 år, men så længe kan patienterne ikke vente", siger Karsten Skawbo-Jensen.

PRESSEMEDDELELSE

22. juni 2008

Patientklagenævnet: Manglende omhu bag 16-årigs død

Patientklagenævnet udtaler alvorlig kritik af en ambulancebehandler og en sygeplejerske i forbindelse med en 16-årig drengs død i Århus den 24. september 2005.

Ved en fest blev drengen lokket til at sniffe i den tro, det var amfetamin, men stoffet viste sig at være heroin. En sygeplejerske, der var nabo til festen, fandt drengen sovende ved en vejside og tilkaldte en ambulance med beskeden om, at den bevidstløse havde små pupiller. Denne oplysning burde have gjort ambulancebehandleren ekstra opmærksom på at observere tæt, tilføre ilt og give modgift, som ophæver virkningen af opiater.

Patientklagenævnet finder, at ambulanceførerens manglende undersøgelse af den unge mand er under normen for almindelig anerkendt faglig standard og indskærper ham at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Ved ankomsten til skadestuen, Århus Sygehus, blev den ikke-kontaktbare dreng placeret på en båre på gangen med hovedet vendt ind mod væggen. Her lå han i mere end 40 minutter uden at få taget puls eller få tjekket pupiller. Da man endelig så til ham, var han blåmarmorert i ansigtet og trak ikke vejret. Der blev givet hjertemassage, men drengen kom aldrig til bevidsthed og afgik senere ved døden.

Patientklagenævnet finder, at sygeplejersken handlede væsentligt under normen for almindelig anerkendt standard og indskærper hende at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Karsten Skawbo-Jensen, formand for Patientforeningen Danmark, er chokeret over den lemfældige omgang med den unge bevidstløse patient. ”Der er sket fejl på fejl i denne tragiske sag, og den bør give anledning til, at man strammer gevaldigt op på patientsikkerheden både præhospitalt og på skadestuerne”, siger han. ”Især bør personalet være opmærksom på, at narkotiske stoffer desværre i stigende grad er en stimulans, som indtages, når de unge fester. Det er derfor ikke længere nok blot at tjekke for alkoholforgiftning, men også for narkotikaforgiftning.”

Karsten Skawbo-Jensen er meget kritisk over for Patientklagenævnets langsomme sagsbehandling, der har taget mere end 2½ år. "Sagen er veldokumenteret ud fra grundige politiafhøringer af de implicerede parter, og det er uforståeligt, at Patientklagenævnet ikke aktivt inddrager disse fata i sagsbehandlingen", siger han.

Århus Politi har gennem hele forløbet opretholdt sigtelse mod sygeplejersken, men det er endnu uvist, om sagen kommer for en domstol.

PRESSEMEDDELELSE

15. juni 2008

Patientforeningen Danmark:

Rigshospitalet misinformerer patienterne om det udvidede frie sygehusvalg

Finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) og regionsformand Bent Hansen (S) har aftalt at suspendere patienternes ret til det udvidede frie sygehusudvalg, men der skal en lovændring til, før det kan ske – og indtil da skal sygehusene ikke skjule, at det udvidede frie sygehusvalg stadig eksisterer.

Karsten Skawbo-Jensen, formand for Patientforeningen Danmark, slår fast, at fritvalgsgarantien på 1 måned er en del af sundhedsloven, og at der derfor skal en lovændring til for at suspendere ordningen.

Patientforeningen Danmark er optaget af, at patienterne beholder deres fritvalgsrettighed, indtil Folketinget træder sammen og vedtager en ændring af sundhedsloven.

I den forbindelse vil Patientforeningen Danmark holde øje med, om sygehusene giver patienterne den korrekte information om deres muligheder.

”Allerede nu kan vi konstatere, at landets største hospital, Rigshospitalet, tilsyneladende snyder på vægten”, siger Karsten Skawbo-Jensen. ”Hospitalet skriver nemlig på sin hjemmeside, at det udvidede frie sygehusvalg er blevet suspenderet indtil videre. Men det er ikke korrekt. Der skal en lovændring til, før nogen kan suspendere patienternes fritvalgsrettighed. Det virker, som om man misinformeret patienterne netop i en situation, hvor mange på grund af sygehusstrejken har ventet alt for længe på behandling. Det er kritisabelt, og jeg går selvfølgelig ud fra, at sundhedsministeren klart får kommunikeret til Danske Regioner, at sygehusene skal give korrekt information”, siger han.

Fra rigshospitalet.dk:

14. juni 2008, kl 00:29

Strejken er slut

Fra midnat natten mellem lørdag d. 14 og søndag d. 15 juni genoptager sygeplejersker, jordemødre og bioanalytikere arbejdet. 60 dages strejke er slut og alle patienter, der har fået aflyst deres aftaler, vil modtage et brev med information om en ny tid så hurtigt som muligt. Det udvidede frie sygehusvalg er blevet suspenderet indtil videre.

22. april 2008 Pressemeddelelse

Patientforeningen Danmark siger nej til betaling ved lægebesøg

Patientforeningen Danmark er uenig i Det Konservative Folkepartis forslag om brugerbetaling ved lægebesøg.

”Vi har drøftet emnet grundigt uden diverse rygmarvsreaktioner og ser ikke forslaget som en vederstyggelighed eller noget i den stil. En vis egenbetaling gælder ved lægebesøg i f.eks. Sverige, og her i Danmark er der allerede en betragtelig brugerbetaling på mange områder i sundhedsvæsenet, eksempelvis på medicinområdet og på tandområdet”, siger Karsten Skawbo-Jensen, formand for Patientforeningen Danmark.

”Levede vi i et samfund, hvor alle havde en rimelig økonomi også sidst på måneden, ville en vis egenbetaling ved lægebesøg slet ikke være udelukket. Men sådan er det ikke. Der vil være nogle mennesker, som desværre ikke vil have råd til helt nødvendige lægebesøg sidst på måneden, hvis det skal koste penge”, siger Karsten Skawbo-Jensen.

På trods af modstanden mod De Konservatives forslag kan der ifølge Patientforeningen Danmark være positive mellemregninger ved en vis egenbetaling. ”Nogle patienter har en tendens til at blive for ydmyge, fordi ydelsen jo – nu og her – er gratis og først senere betales over skatten. Kom der penge mellem læge og patient, er det muligt, at patienterne ville begynde at stille større krav til kvaliteten, hvilket kunne være med til at løfte sundhedsvæsenet. Alligevel må vi sige nej til De Konservatives forslag nu og her”, siger Karsten Skawbo-Jensen.

Presserum

Pressemeddelelser

Her kan du læse den seneste pressemeddelelse fra Patientforeningen Danmark.

Pressemeddelelse

10.5.2009

Til kamp mod sjuskede lægeerklæringer

Patientforeningen Danmark retter henvendelse til sundhedsministeren og Folketinget for at få reglerne om udfærdigelse af lægeerklæringer overholdt

Lægeerklæringer er dokumenter, der kan få afgørende betydning såvel i offentlige som i private retsforhold, f.eks. i sociale sager om tilkendelse af pension og erstatning. Lægen skal derfor udvise omhu og uhildethed, når vedkommende udfylder erklæringen.

I Patientforeningen Danmark ser man imidlertid flere eksempler på lægeerklæringer, der ikke er korrekt udfyldt, og foreningen opfordrer derfor sundhedsministeren og Folketingets sundhedspolitikere til at arbejde for, at de almindelige regler for afgivelse af lægeerklæringer overholdes.

Patientforeningen Danmark foreslår, at lægeerklæringer, der ikke opfylder lovgivningens enkle krav, altid skal returneres til færdiggørelse hos lægen. I dag accepterer kommuner, regioner, ankenævn, Arbejdsskadestyrelse og Den Sociale Ankestyrelse i nogle tilfælde alt for ukritisk de fremsendte lægeerklæringer. Bent Mathiesen, koordinerende overlæge i Arbejdsskadestyrelsen, har til Ugeskrift for Læger udtalt, at han ser ”masser af lægeerklæringer, som ikke indeholder de nødvendige og tilstrækkelige oplysninger til, at man kan lave en god sagsbehandling.”

Et af de største problemer er ifølge Patientforeningen Danmark, at nogle læger ikke klart får skrevet i lægeerklæringerne, at den er udfyldt, uden at lægen overhovedet har set og undersøgt den pågældende borger og patient. Dette sker, selv om der i de almindelige regler for afgivelse af lægeerklæringer, § 4, står, at ”det skal tydeligt fremgå, hvilke af de i erklæringen givne oplysninger der beror på lægens egen undersøgelse af pågældende, og hvilke der skyldes angivelse af den undersøgte eller tredjemand eller beror på journaler o.l.”

For ”skrivebordslæger”, der ikke nødvendigvis har patientkontakt, gælder desuden, at diverse skrivebordsopgaver er undtaget for lægeloven, f.eks. fra reglerne om at skulle udvise omhu og samvittighedsfuldhed.

”Dårlige lægeerklæringer fører til en dårlig sagsbehandling, og det kan få alvorlige følger for borgerne i sociale sager og i erstatningssager”, siger Karsten Skawbo-Jensen, formand for Patientforeningen Danmark. ”En hurtig og billig løsning kunne være, at myndighederne altid skal returnere de lægeerklæringer, der er mangelfulde, og vente med sagsbehandlingen, til de får de fyldestgørende oplysninger”, siger han, "og samtidig bør Lægeforeningen indskærpe reglerne over for sine medlemmer."

Pressemeddelelse 15. januar 2009.

Patienter kræver sikkerhed

Hundredvis af lægevidenskabelige forsøg på danskere er ikke underlagt kontrol. Patienterne fortjener bedre, siger Patientforeningen Danmark

Lægevidenskabelige forsøg skal underlægges mere kontrol. Det er både politikere og eksperter enige om, når en ny arbejdsgruppe torsdag mødes hos Danske Regioner. Hos Patientforeningen Danmark kritiserer formand Karsten Skawbo-Jensen, at det ikke er sket for længe siden.
- Det er vigtigt, at der kommer en uvildig kontrolinstans, der har ressourcer til at følge op på forsøgene. Det fortjener forsøgspersonerne, som jo lægger krop til, at der i bedste fald udvikles nye og bedre behandlinger, siger Karsten Skawbo-Jensen.
Sidste år godkendte de videnskabsetiske komitéer 517 forsøg, der ikke føres et løbende tilsyn med, selv om en uafhængig kontrol har været efterlyst i fem år. Den manglende kontrol kan i værste fald medføre alvorlige bivirkninger og invalidering af de involverede forsøgspersoner. Eksempelvis har en forsøgsperson fået lammelser efter udtagelse af vævsprøver.
- Der kan være igangværende forsøg, som påfører forsøgspersonerne bivirkninger, sygdomme eller i værste fald invalidering, siger Søren P. Sheikh, ledende overlæge og forsker ved Odense Universitetshospital til Berlingske Tidende.
Lægemiddelstyrelsen tager årligt stikprøver blandt forsøg med nye lægemidler, men mange kliniske forsøg som undersøgelser af muskelvæv eller nye kirurgiske teknikker er komitéernes ansvar alene og ikke underlagt styrelsens kontrol. Derfor vil formand for Regionerne Bent Hansen (S) finde penge til et tilsyn.

PRESSEMEDDELELSE

13.10.2008

Suspension af udvidet frit sygehusvalg kan give boom i sundhedsforsikringer

Et boom i sundhedsforsikringer vil blive resultatet, når politikerne snart suspenderer det udvidede frie sygehusvalg. Det forudser Patientforeningen Danmark, der advarer mod udviklingen hen imod et A- og B-hold i sundhedsvæsenet.

"Når suspensionen træder i kraft, får sundhedsforsikringerne med ét slag en betydning, de ikke tidligere havde", siger Karsten Skawbo-Jensen, formand for Patientforeningen Danmark. "Det udvidede frie sygehusvalg sikrede de fleste patientgrupper, rig som fattig, forsikret som ikke forsikret, ret til at søge privat behandling, hvis ventetiden i det offentlige overskred 1 måned. Snart bliver det kun dem med police, som kan flytte sig, men de andre er stavnsbundet til ventelister. Det er en ny ulighed, som vi advarer imod."

Patientforeningen Danmark mener ikke, at løsningen er at forbyde frie mennesker i et frit land at tegne de forsikringer, de nu engang lyster. "Udfordringen består i at gøre det offentlige sundhedsvæsenet så godt, at forsikringsbehovet svinder. Men en suspension af det udvidede frie sygehusvalg er netop en forringelse, som vil få flere til at efterspørge en sundhedsforsikring", siger Karsten Skawbo-Jensen.

Patientformanden betegner den politiske situation på området som barok. "Regeringen gik til valg på en forbedring af det udvidede frie sygehusvalg, men er nu parat til at lægge den patientrettighed på is. Og oppositionen, som bekymrer sig meget om fri og lige adgang til sundhedsydelser, medvirker nu til at gøre sundhedsforsikringerne mere attraktive og mere nødvendige, end de nogen sinde tidligere har været. Begge sider af Folketingssalen har et forklaringsproblem, når de snart suspenderer det udvidede frie sygehusvalg."

Patientforeningen Danmark har foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg den 22. oktober 2008 kl. 14.00, hvor foreningen vil argumentere imod en suspension af det udvidede frie sygehusvalg.

PRESSEMEDDELELSE

16.9.2008

PATIENTFORENINGEN DANMARK:

STOP REGION NORDJYLLANDS LOVBRUD

Patientforeningen Danmark retter i dag henvendelse til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K), regionsformand Bent Hansen (S) og Folketingets Sundhedsudvalg for at få standset Region Nordjyllands lovbrud i forbindelse med mangelfuld information til de nordjyder, der står på venteliste til behandling.

I breve til de ventende patienter skriver Region Nordjylland: "På grund af forårets strejke på sundhedsområdet kan vi desværre ikke tildele dig en tid til undersøgelse endnu. Vi bestræber os på, at du vil høre fra os snarest muligt."

Denne formulering er i klar modstid med § 90 i sundhedsloven, hvor det hedder: "Regionsrådet skal senest 8 hverdage efter, at et af rådets sygehuse har modtaget henvisning af en patient, oplyse patienten om dato og sted for undersøgelse eller behandling."

Hvis det af samme brev fremgår, at undersøgelse eller behandling ikke kan tilbydes inden for 1 måned, har patienten i henhold til reglerne for udvidet frit sygehusvalg mulighed for at søge behandling på et andet offentligt sygehus, på et privathospital eller i EU, jævnfør de rammer for patientmobilitet, som afgørelser ved EF-Domstolen har fastsat.

Disse muligheder fratager Region Nordjylland patienterne ved sin taktiske formulering, og dermed stavnsbindes de til lange ventelister, som kan bringe deres helbred i fare.

Sundhedsdirektør Per Christiansen, Region Nordjylland, henviser i en pressemeddelelse til, at der er tale om en force majeur-situation, men dette er helt forkert, mener professor i sundhedsret Mette Hartlev fra København Universitet, der tidligere til Dagens Medicin har udtalt: »Indtil loven er ændret, gælder reglerne om udvidet frit sygehusvalg, og patienterne skal informeres om, at de har denne ret. Det er en alvorlig mangel på juridisk dømmekraft at tale om nødret i denne situation. Der er intet aktuelt, der kan begrunde en suspension af befolkningens rettigheder. Vi skal tilbage til besættelsen under 2. verdenskrig for at tale om force majeure-situationer og nødret. Hvis man ønsker det, må regeringen indkalde Folketinget og få vedtaget lovændringen,« siger Mette Hartlev.

"Jeg er opdraget med, at lov er lov, og at lov skal holdes", siger Karsten Skawbo-Jensen, formand for Patientforeningen Danmark. "Når Folketinget til oktober suspenderer det udvidede frie sygehusvalg ved at ændre sundhedsloven, må vi nødtvungent acceptere det. Men indtil da er disse lovbrud og fiflerier helt utålelige. Patientrettighederne er åbenbart ikke det papir værd, de er skrevet på", siger han og appellerer til, at sundhedsministeren og regionsformanden nu indskærper lovgivningen over for Region Nordjylland.

PRESSEMEDDELELSE

19.8..2008

National taskforce:

Staten må skride ind over for personalemangelen på sygehusene

Mangelen på læger og sygeplejersker resulterer i nedlæggelse af sengepladser på sygehusene og gør ventetiden kristisk for f.eks. hjertepatienter. Det får nu Karsten Skawbo-Jensen, formand for Patientforeningen Danmark, til at foreslå en national taskforce til rekruttering af kvalificeret sundhedspersonale fra udlandet.

"Mangelen på læger og sygeplejersker hviler som en forbandelse over det danske sundhedsvæsen, og seneste status er dyster: Der mangler 1.000 læger og 1.500 sygeplejersker i vores lille land, og på mange sygehuse må man lukke sengepladser. Ofene er i første omgang patienterne, som ikke får god kvalitet, men usammenhængende og utrygge patientforløb med for lang venten og alt for mange fejl. Også sundhedspersonalet betaler en pris i form af stress og udbrændthed, mens skatteyderne bøder for de høje udgifter til dyre vikartimer og overarbejde", siger Karsten Skawbo-Jensen.

"Det er en kilde til undren, at der ikke for længst har rejst sig et stærkt folkeligt krav om en acceptabel bemanding af sundhedsvæsenet. Regionerne prøver at gøre noget ved problemet, men status viser, at det er for lidt og for sent. Regionalt kan man ikke løfte opgaven, og derfor må staten - gerne i samarbejde med regionerne – hurtigt nedsætte en national task force, der sikrer rekruttering og import af kvalificeret sundhedspersonale fra udlandet, indtil vi selv får uddannet de medarbejdere, der er brug for", siger Karsten Skawbo-Jensen.

"Det regionale selvstyre er godt, så længe det virker. Men kan man ikke løfte opgaven ude i regionerne, må staten skride ind", siger Karsten Skawbo-Jensen.

20. juni. Ritzau.

Finansministeren bryder Grundloven, hvis han suspenderer det fri sygehusvalg, mener professor. Patientforening opfordrer til at insistere på behandling.

Finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) bryder Grundloven, hvis han som bebudet suspenderer det frie sygehusvalg allerede fra den 1. juli - før en vedtagelse i Folketinget. Det mener professor i sundhedsret Mette Hartlev, som kritiserer ministeren for alvorlig mangel på juridisk dømmekraft. Patientforeningen Danmark opfordrer patienterne til at insistere på, at de har krav på behandling, indtil et flertal har afskaffet loven.
Ministeren har begrundet suspenderingen med, at den langvarige sygehuskonflikt er en force majeure-situation, der nødvendiggør brug af nødret. Men det afviser Mette Hartlev.
- Vi skal tilbage til 2. verdenskrig for at tale om force majeure og nødret. Indtil loven er ændret, gælder reglerne om udvidet frit sygehusvalg, siger hun til Dagens Medicin.
Hun bakkes op af formanden for Patientforeningen Danmark, Karsten Skawbo-Jensen, der siger, at det på nogle sygehuse allerede nu er umuligt at blive visiteret til videre behandling i privat regi.
- Patienterne er forvirrede og tror fejlagtigt, at loven er suspenderet. Men det er den ikke, før et flertal har afskaffet den. Derfor vil vi holde øje med, at sygehusene giver de rigtige oplysninger og ikke obstruerer loven, siger Karsten Skawbo-Jensen.

PRESSEMEDDELELSE

14. juni 2008

Patientforeningen Danmark om suspensionen af 1-måneds-fritvalgsgarantien:

Nej til stavnsbinding af patienterne

- og Patientforeningen Danmark vil holde øje med, at regioner og sygehuse ikke snyder på vægten, indtil lovændringen er en realitet

”Først lider patienterne under strejken og udsatte behandlinger i hundredtusindvis. Dernæst skal de åbenbart fratages den patientrettighed, der hedder, at de kan benytte det frie sygehusvalg, hvis behandling eller operation ikke kan tilbydes inden for 1 måned”, siger Karsten Skawbo-Jensen, formand for Patientforeningen Danmark.

Reaktionen kommer efter, at regionsformand Bent Hansen (S) og finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) i dag har indgået aftale om at suspendere 1-måneds-fritvalgsgarantien i 1 år.

Karsten Skawbo-Jensen peger på, at fritvalgsgarantien er en del af sundhedsloven, og at der derfor skal en lovændring til for at suspendere ordningen. Og Patientforeningen Danmark vil holde øje med, om regionernes sygehuse overholder loven og ikke misinformerer patienterne om deres muligheder, indtil en lovændring er en realitet, måske først i oktober, når Folketinget træder sammen efter sommerferien. ”Vi kan godt frygte, at regionerne og sygehusene i deres information om det frie sygehusvalg vil prøve at snyde på vægten”, siger Karsten Skawbo-Jensen. "Det har vi eksempler på at de allerede gør i dag".

Karsten Skawbo-Jensen nævner følgende argumenter for at beholde det frie sygehusvalg:

De mest syge patienter skal til først, lyder argumentet, og det er indlysende korrekt. Netop derfor har man behandlingsgaranti for præcis kræft- og hjertepatienter, og der er netop indført nye såkaldte ”patientpakker” på områderne, der skal sikre hurtigere og bedre behandling til de alvorligt syge. Men andre patienter – f.eks. en patient med en tennisalbue, der er langtidssygemeldt og har forringet livskvalitet – kan jo godt benytte det udvidede frie sygehusvalg og blive opereret i f.eks. Tyskland, uden at der dermed går nogen som helst kapacitet fra en kræft- eller hjerteafdeling i Danmark. Sygehusvæsenet er jo så specialiseret, at det ikke er det samme sundhedspersonale, der behandler kræft og tennisalbuer.

Går der så ikke økonomiske ressourcer fra de alvorligt syge, når andre patienter bruger det udvidede frie sygehusvalg og f.eks. bliver opereret i Tyskland? Nej, problemet i det danske sundhedsvæsen er primært, at der mangler hænder, ikke at der mangler økonomiske ressourcer. Og der bliver ikke færre kræftlægehænder, fordi en anden specialist i det private hjælper med at nedbringe ventetidspuklen ved f.eks. at operere et knust håndled.

Det udvidede frie sygehusvalg omtales ofte som 1-måneds-behandlingsgaranti. Det er der imidlertid ikke tale om. Der er alene tale om en fritvalgsgaranti, som man altså nu ønsker at lægge på is. De eneste patienter i Danmark, der har en decideret behandlingsgaranti, er kræft- og hjertepatienter samt kvinder, der ønsker en provokeret abort inden udløbet af den 12. svangerskabsuge. Alle andre patienter har med det udvidede frie sygehusvalg muligheden for at søge en behandlingsmulighed et andet sted – offentligt eller privat, i ind- eller udland – på de steder, som regionerne har indgået aftale med. Men der er ingen garanti for behandling inden for en bestemt periode.

Patienter, der benytter det udvidede frie sygehusvalg – indtil nu ca. 150.000 – visiterer så at sige sig selv. Det kræver kræfter og energi at rejse f.eks. til udlandet for at blive opereret, og det er Patientforeningen Danmarks indtryk, at langt de fleste patienter med ikkealvorlige sygdomme tålmodigt venter. Kun de patienter, som er langtidssygemeldte, som lever i smerter, eller som oplever, at deres tilstand bliver forværret, har ulejligheden med at benytte det udvidede frie sygehusvalg. Og den mulighed skal man ikke fratage dem.

Den pukkel, som strejken har forårsaget, kan bedst nedbringes, hvis der er mange aktører på banen - også aktører fra udlandet. Desuden sikrer mange aktører, at prisen for sundhedsydelsen bliver rimelig. Er der kun få aktører, vil prisen have en tendens til at stige, hvilket vil gå ud over den samlede sundhedsøkonomi. Derfor er det vigtigt, at fritvalgsgarantien på 1 måned gør patienterne mobile, så så mange tilbud som muligt kan benyttes.

Karsten Skawbo-Jensen pointerer, at Patientforeningen Danmark mener, at et offentligt, lige, gratis – og godt – sygehusvæsen skal være hovedhjørnestenen i det danske sundhedsvæsen. ”Der er ingen ideologisk bagtanke bag det her. For vores skyld må regionerne hjertens gerne indgå aftaler med offentlige sygehuse i vores nabolande, ikke kun med private klinikker”, siger han.

PRESSEMEDDELELSE

17. maj 2008

Patientforeningen Danmark tager afstand fra regionsformand Bent Hansens forslag om at droppe fritvalgsgarantien

Reaktionen kommer efter, at regionsformand Bent Hansen den 16. maj sagde til DR Nyhederne, at han vil have regeringen til at droppe fritvalgsgarantien i resten af 2008 på grund af den store pukkel, som er opstået under sygehusstrejken.

Garantien gælder bl.a. bypassoperationer, visse underlivsoperationer, behandling for diskusprolaps og prostatakræft.

”Det er korrekt, at det bliver en udfordring at få afviklet den store pukkel, men løsningen er absolut ikke at suspendere patienternes fritvalgsrettighed”, siger Karsten Skawbo-Jensen. ”I stedet for bør Danske Regioner vågne op og indgå nye aftaler med offentlige og private sygehuse og klinikker i ind- og udland, så de patienter, der ønsker at gøre brug af deres fritvalgsrettighed, kan blive behandlet dér. Samtidig bør regionerne sørge for, at der ikke er flaskehalse i systemet, som forsinker patienternes visitation til de nye tilbud”.

Kontakt

Karsten Skawbo-Jensen

info@patientforeningen-danmark.dk

6. april 2008

Karsten Skawbo-Jensen valgt som ny formand for Patientforeningen Danmark

På sin ordinære generalforsamling den 6. april 2008 valgte Patientforeningen Danmark ny formand, nemlig Karsten Skawbo-Jensen, der afløser Torben Gudmundsson på formandsposten.

Karsten Skawbo-Jensen var formand for Patientforeningen Danmark fra 2004 til begyndelsen af 2007 og er altså nu tilbage på posten.

"Flertallet får en god eller acceptabel behandling i sundhedsvæsenet, men der er desværre et mindretal - et for stort mindretal - der udsættes for fejl, usammenhængende patientforløb, for langsom diagnosticering og utilstrækkelig information. Disse patienters erfaringer skal frem i lyset, så der for alvor bliver gjort noget ved problemerne", siger Karsten Skawbo-Jensen.

"Der er trods alt sket nogle forbedringer med hensyn til frit valg, åbenhed og produktivitet, men der er stadig lang vej, før vi har det sundhedssystem i verdensklasse, som politikerne lover os, og som vi fortjener", siger Karsten Skawbo-Jensen, der glæder sig til at tage fat på arbejdet.

Patientforeningen Danmark

Postboks 1238

5100 Odense C

www.patientforeningen-danmark.dk

28. januar 2008.

Også skriftlig patient-info

”21Søndag” har vist børn med livslang spasticitet i benene efter behandling med Interferon. Læger gav kræftmedicinen mod ”jordbærmærker”, angiveligt uden at forældrene kendte til alle risici, bivirkninger og alternativer. Brud på det informerede samtykke skete, skønt risiko for spasticitet er beskrevet i litteraturen og stoffet ikke er godkendt specifikt til behandlingen. Informeret samtykke er grundstenen i korrekt patientbehandling. Man skal vælge - eller fravælge - behandling, operation og medicin på et informeret grundlag, dvs. kende til mulige virkninger, bivirkninger og alternativer. Reglen er, at mundtlig information er nok, men virkeligheden viser, at informeret samtykke bør gives på basis af såvel mundtlig som skriftlig information. Vi har indset dette i plastikkirurgien, hvor der oplyses både mundtligt og skriftligt. Dog er det ikke fair, at en, der ønsker større bryster, har krav på såvel mundtlig som skriftlig information, mens en, der skal opereres for brystkræft, kun skal have mundtlig information. Målet er fyldestgørende patient-info, både mundtlig og skriftlig for alle.

25. april 2010.

Ny formand i Patientforeningen Danmark.

Patientforeningen DANMARK fik på generalforsamlingen d.25.april 2010 ny formand, idet professor Lone Scocozza afløser Karsten Skawbo-Jensen, som har været formand gennem syv år.

Lone Scocozza har beskæftiget sig med sundhedsvæsenet de sidste 30 år. Hun har været medlem af Patientklagenævnet og Det Videnskabsetiske Komitésystem. Har doktorgrad i ”informeret samtykke”.

Lone Scocozza har gennem de sidste 10 år arbejdet ved universitet i Lund som docent og ved universitetet i Malmø som professor i folkesundhed.

Sammen med Karsten Skawbo-Jensen har Lone Scocozza udgivet ”Patienthåndbogen”.

Lone Scocozza

Formand for Patientforeningen Danmark

Kontakt:

info@patientforeningen-danmark.dk

24. sept. 2009

Patientforeningen Danmarks første reaktion på Lægeforeningen og Danske Regioner forslag til det kommende reviderede patientklagesystem.

Usædvanligt parløb - lægernes fagforening og deres arbejdsgiver, regionerne, har sat sig sammen. Det ville have klædt regionerne at have sat sig sammen med repræsentanter for sundhedsvæsenets vigtigste interessent, nemlig patienten.

Men bortset fra det, der er gode takter i forslaget, men også alvorlige mangler.

Det gode: Mere fokus på læring, så fejlene ikke gentager sig.

Og at der nu åbnes mulighed for ikke kun at klage over sundhedspersoner, men også over såkaldte systemfejl. Der er brodne kar i sundhedsvæsenet, der ikke er omhyggelige og samvittighedsfulde. Men de fleste fejl skyldes "systemet" - dårlig logistik, forkert prioritering, uhensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse, svigt i kommunikationen, en ledelse der ikke giver de rigtige instruker til personalet osv.

Vigtigt, at der også vil kunne rejses kritik, hvis der fifles med patientrettigheder (frit valg, behandlingsgarantier). Det har der ikke været nogen, der har kontrolleret tidligere.

Det er godt, at der nu vil kunne rejses kritik af disse ting.

En patientombudsmand skal tage sig af disse systemklager. Udmærket. Men vi mener, at han også skulle kunne gå ind og hjælpe patienter, som møder en dårlig sagsbehandling i Patientklagenævnet - klagebreve,der fejllæses; en betænkelig indspisthed i valget af sundhedsfaglige konsulenter, der udtaler sig i sagerne. Det er et stort problem, at sagsbehandlingen er så partisk.

Desuden er der ikke lagt op til at forbedre patientrepræsentationen i Patientklagenævet. Det består af 5 medlemmer, og kun 1 er repræsentant for patienten. Der er 1 dommer, 2 læger/sygeplejersker, 1 fra sygehusejerne (regionerne) - og endelig 1 patientrepræsentant (fra Danske Invalideorganisationer eller Forbrugerrådet). Og denne ringe patientrepræsentation lægger der ikke op til at gøre noget ved.

Princippet i oplægget er, at patientklager i udgangspunktet først skal behandles lokalt. Dette er i princippet udmærket, dialog - frivillig dialog - kan være fint. Ingen, heller ikke patienten, har en interesse i en klagesag, hvis der vitterlig ikke er sket et svigt, for så vil patienten alligevel blot få et afslag til sidst. Men man kan da frygte, at sådanne samtaler med det lokale sygehus vil have til formål at tale patienten fra at klage. Derfor er der brug for følgende faste rammer og procedurer for samtalerne: 1) At borgeren må tage en eller flere bisiddere med 2) At borgeren må optage samtalen på bånd, så vedkommende hjemme i ro og mag kan lytte til dialogen 3) At det bøjes i neon, at en sådan samtale IKKE betyder, at man ikke videre frem har mulighed for at lade klagen behandle nationalt, i det kommende Disciplinærnævn, altså det, der nogenlunde svarer til det nuværende Patientklagenævn.

Det er dog godt, at der skal være en svartid fra lokal side på 4 uger. Man skal ikke kunne trække sager i langdrag. Sagsbehandlingstiden i klagesager er i forvejen oppe i nærheden af halvandet år. Men man skal huske, at svartiden kun kommer ned på max. 4 uger i de sager, hvor borgeren er tilfreds med svaret fra sit lokale sygehus. I de sager, hvor klagen går videre, kan vi desværre forudse de sædvanlige lange ventetider på nogle gange over 1 år.

I lægernes og regionernes oplæg er der lagt op til mindre offentlighed om gentagne lægelovsovertrædelser, altså offentliggørelse på internettet. Denne mulighed for at undgå offentliggørelse er vi lodret imod. Der er tværtimod brug for mere gennemsigtigthed, mere åbenhed i sundhedsvæsenet, så borgerne kan træffe deres valg af læge på et informeret grundlag.

Vi ønsker, at de regionale patientkontorer kommer til at spille en meget mere aktiv rolle. I dag rækker de borgeren en pjece om klagemulighederne. Men det er slet ikke nok. Rent lavpraktisk bør de hjælpe borgeren med simpelt hen at formulere/skrive en klage. Man må huske, at sagsbehandlingen i klagenævnet ene og alene er skriftlig - ikke som ved en domstol, hvor den primært er mundtlig. Denne skriftlighed betyder et handicap for mennesker måske uden den store skoleuddannelse - og de står derfor meget svagt i et system, hvor klager udelukkende behandles skriftlig. Derfor er der brug for hjælp til klageformulering fra f.eks. de regionale patientkontorer.

Oplægget rokker ikke ved patientens fundamentale retsstilling. Står det påstand mod påstand, skal tvivlen altid komme den indklagede læge til gode. Uanset om f.eks. vigtige papirer i sagen under mystiske forhold er forsvundet, hvilket der f.eks. lige har været eksempler på på et af Regions Syds sygehuse.

Der har indsneget sig en - håber jeg - fejl i oplægget. Man mangler at skrive, at et kommende diciplinærnævn skal kunne udtale kritik af "manglende omhu og samvittighedsfuldhed". Ryger denne mulighed ud, reducerer man antallet af "næser" med mere end 90 pct. Der skal ifølge oplægget være mulighed for at udtale kritik af "manglende omhu og samvittighedsfuldhed - med indskærpelse om, at sundhedspersonen skal være mere omhyggelig i sit fremtidige virke", men antallet af denne type "næse" er forsvindende lille. Måske er det en tanketorsk, at "manglede omhu og samvittighedsfuld" mangler. Måske er det en snedig manøvre fra lægernes fagforening, som så kan se frem til en dramatisk reduktion af antal "næser" til sine medlemmer.

Pressemeddelelse

20. maj 2009

Sygehusbyggeri for milliarder – men ikke uden input fra patienterne

Patientforeningen Danmark appellerer til regering, sundhedspolitikere og regionerne om at inddrage patienternes ønsker og erfaringer, før spadestik tages til nyt sygehusbyggeri.

”Hvis de mange milliarder til nyt sygehusbyggeri skal bruges rigtigt, er det klogt at inddrage den vigtigste interessent i sundhedsvæsenet, nemlig patienten”, siger Karsten Skawbo-Jensen, formand for Patientforeningen Danmark.

”Nyt sygehusbyggeri skal understøtte sikkerhed, kvalitet og flow, for patienterne mærker på egen krop, når de fysiske rammer ikke er hensigtsmæssige”, siger Karsten Skawbo-Jensen. Han nævner, at man i Patientforeningen Danmark f.eks. har drøftet, at der rent bygningsmæssigt kunne sættes ekstra fokus på den vigtige udskrivningsfase.

”Vi foreslår, at alle nye sygehuse får særligt indrettede udskrivningsafsnit, hvor i princippet alle patienter skal tilbringe et døgn før udskrivelse. Her skal der arbejdes med genoptræningsplaner, sikker kommunikation til f.eks. kommunens hjemmepleje og pårørende, bestilling af medicin til den første tid uden for sygehuset, besøg af de kommunale visitatorer osv. Dette vil betyde tryghed for patienter og pårørende, og samtidig sikrer en god udskrivelse, at patienterne ikke hurtigt vender tilbage som svingdørspatienter”, siger Karsten Skawbo-Jensen.

Patientforeningen Danmark peger også på, at der en del steder er tale om så dårlige lokaleforhold, at det f.eks. er vanskeligt for læge og patient at føre samtaler alene og uden afbrydelse, hvilket kan være både forstyrrende og føles ydmygende for patienterne. Sådanne dårlige rammer bør undgås i nyt byggeri.

Pressemeddelelse, 5.april 2009.

Næsten tusind intensivpatienter på landevejene i 2008

Karsten Skawbo-Jensen
formand for Patientforeningen Danmark

Intensivpatienterne - de svageste patienter på de danske sygehuse - sendes i hundredvis rundt på
landevejene. Ikke, fordi de skal videre til en måske bedre behandling, men alene, fordi der ikke er
personale til at observere dem.
”Det er en helt uacceptabel situation, man sætter de allersvageste patienter i, og det er også utrolig
belastende for de pårørende”, siger Karsten Skawbo-Jensen, formand for Patientforeningen Danmark.
Sundhedsministeren har nu indhentet de eksakte tal fra Danske Regioner, og de viser, at dette groteske
fænomen er mere udbredt, end man har lyst til at tænke på. Og det drejer sig om patienter, der for
nogles vedkommende svæver mellem liv og død.
Antal overflytninger af intensivpatienter begrundet i kapacitetsmæssige forhold var i 2008:
366 patienter i Region Hovedstaden
69 patienter i Region Sjælland
212 patienter i Region Syddanmark
101 patienter i Region Midtjylland
155 patienter i Region Nordjylland
Det drejer sig altså om 903 mennesker, som sidste år måtte opleve at blive flyttet fra (mindst) en
intensivafdeling til en anden, og det er et helt uacceptabelt højt tal.
Der findes omkring 410 intensive senge på de danske sygehuse. Antallet har været stort set konstant i
perioden 2006-2009, men behovet for intensivbehandling er steget.
Danske Regioner har oplyst, at de har planlagt en udvidelse af intensivkapaciteten med ca. 50 intensive
sengepladser fra 2009 og frem.
Derudover kan man samle intensivafdelingerne på færre, men større afdelinger, hvor der er bedre
mulighed for at håndtere et ekstra indlæggelsespres.

PRESSEMEDDELELSE

30. december 2008

Patientforeningen Danmark kræver klarhed over kontaktpersonens ansvar og opgaver

Fra 2009 får samtlige patienter på de danske sygehuse krav på at få en kontaktperson, men det er ikke klart defineret, hvad patienterne præcist kan regne med kontaktpersonen tager sig af. Patientforeningen Danmark retter nu henvendelse til sundhedsministeren og Danske Regioner for at få en national standard på området, så ordningen ikke blot bliver ”et smart visitkort” og en falsk tryghed

Usammenhængende forløb, hvor manglende kommunikation, forglemmelser, flaskehalse og ringe logistik truer patientsikkerheden, skulle gerne blive sjældnere fra årsskiftet, når en kontaktperson bliver tilknyttet hver enkelt patient.

Kontaktpersonordningen har allerede eksisteret i nogle år, men først fra 2009 omfattes samtlige patienter af ordningen, hvilket er en patientrettighed, som Patientforeningen Danmark hilser velkommen.

Det er oftest en sygeplejerske, der udpeges som kontaktperson, og vedkommende skal sørge for sammenhæng og god kommunikation i patientens behandlingsforløb. Initiativet - sammen med udviklingen af de elektroniske patientjournaler og indførelsen af ”behandlingspakker” på flere og flere sygdomsområder – giver håb om sikrere og mere sammenhængende behandlingsforløb.

Men tilbage står spørgsmålet: Hvad skal egentlig kontaktpersonen? Hvad kan man som patient regne med? Kan man gå ud fra, at kontaktpersonen i Haderslev tager sig af det samme og har samme overblik som kontaktpersonen i Gentofte? Patientforeningen Danmark forsøgte allerede i 2006 at få klarhed over spørgsmålet, men den daværende sundhedsminister, Lars Løkke Rasmussen, ville lade det være helt op til det regionale selvstyre og afstod fra at lægge sig fast på en definition.

”Kontaktpersonordningen har et rigtig godt potentiale, men den kan kun løfte sundhedsvæsenet, hvis der kommer en bindende definition af kontaktpersonens opgaver og ansvar. Det sikrer borgerne, uanset hvor de måtte bo i Danmark, en på forhånd kendt serviceydelse. Kun på den måde kan forventning og realitet afstemmes,” siger Karsten Skawbo-Jensen, formand for Patientforeningen Danmark. ”Der er allerede høstet de første erfaringer med ordningen. I nogle tilfælde har patienterne haft gavn af kontaktpersonen, men en del af tilbagemeldingerne fra patienterne viser, at ordningen andre steder blot er et smart visitkort og ikke ret meget andet,” siger han.

Patientforeningen Danmark peger på de mange ubesvarede spørgsmål i forbindelse med kontaktpersonordningen.

Hvad sker der f.eks., hvis kontaktpersonen bliver syg eller tager på ferie? Er patienten så sikret en ny kontaktperson uden risikabel forsinkelse? Hvad nu, hvis patienten flyttes fra en sygehusafdeling til en anden, udpeges så en ny kontaktperson, eller fungerer den oprindelige kontaktperson stadig som kompetent tovholder? Hvad hvis man bevæger sig mellem offentlige og private behandlingstilbud, eller måske endda får en del af sin behandling i udlandet; hvem har så overblikket?

Skal en kontaktperson have daglig kontakt med sine patienter, en form for stuegang, eller hvor ofte skal der være kontakt? Har kontaktpersonen nogen sundhedsmæssig kompetence til at blande sig behandlingen, hvis der er problemer? Er der juridisk set mulighed for at indklage en kontaktperson for Patientklagenævnet, hvis vedkommende ikke er omhyggelig og samvittighedsfuld i forhold til at sikre sin patient et sammenhængende og sikkert behandlingsforløb? Sikrer kontaktpersonen, at patienter, der skal have en genoptræningsplan, ikke udskrives, før de har fået en sådan?

Patientforeningen Danmark vil forfølge sagen og arbejde for, at der kommen en national standard på området, så patienterne kan føle sig trygge

BT 5. oktober 2008

Mange dødsfald på danske sygehuse kan forebygges

Der findes brodne kar, også blandt læger, siger Patientforeningen Danmarks formand, Karsten Skawbo-Jensen i BT i dag. Det sker alt for sjældent, at lægen får en bøde, sættes under skærpet tilsyn eller får frataget sin autorisation.

Mellem 2000 og 2500 patienter dør hvert år af fejl, som kan forebygges. Det siger Torben Mogensen, der er lægelig direktør på Hvidovre Hospital. Dansk Selskab for Patientsikkerhed afslører, at tallet kan være meget højere, her vurderer man, at tallet er helt op mod 5000 dødsfald om året, dødsfald, som kan forebygges. Det svarer til 13 patienter om dagen.

Jacob Anhøj, overlæge i region Hovedstadens enhed for patientsikkerhed mener, at det altid er systemets fejl, når noget er galt på et sygehus.

PRESSEMEDDELELSE

2.10.2008

Patientforeningen Danmark advarer mod differentierede ventetider

I kølvandet på den bebudede suspendering af det udvidede frie sygehusvalg arbejder flere af landets regioner med såkaldte differentierede ventetider. Rent konkret betyder det, at patientjournalerne lægges i tre bunker - de alvorligt syge skal behandles inden for 1 måned, en anden gruppe skal behandles inden for 3 måneder, og restgruppen skal vente fra 3 måneder og op til flere år.

Umiddelbart virker konstruktionen tilforladelig, hvis man ser bort fra ulemper i form af langtidssygemeldinger og forringeet livskvalitet, som kan ramme de patienter, der skal vente længe. Men desværre rummer den faldgruber, som kan få alvorlige konsekvenser for patienternes helbred.

"Sygehuslægerne lægger patienterne i bunke alene ud fra de henvisninger, som patienternes praktiserende læger har skrevet. Men de praktiserede læger er i sagens natur ikke speciallæger, men generalister, og deres diagnose og henvisning kan derfor kun betragtes som et forløbigt skøn, indtil der er foretaget yderligere test. Imidlertid lægges der i konstruktionen "differentierede ventetider" ikke op til, at patienterne skal indkaldes til speciallægeundersøgelse på sygehuset, før de lægges i en af de tre bunker. Derfor kan det gå galt. Desuden er der mange sygdomme, hvor det selv efter en speciallægeundersøgelse ikke lægefagligt vil være muligt at forudse, hvordan sygdommen udvikler sig", siger Karsten Skawbo-Jensen, formand for Patientforeningen Danmark.

"Et eksempel kunne være en patient med frossen skulder. Selv om tilstanden er kendeteget ved, at det gør vanvittig ondt, ville patienten sandsynligvis pr. automatik blive lagt i bunken med ventetid på fra 3 måneder og op til flere år. I ventetiden gives nogle gange morfin, hvilket kan medføre afhængighed. Og der er eksempler på, at patienter, som man troede havde frossen skulder, i virkeligheden havde knoglekræft, der jo kræver øjeblikkelig behandling", siger Karsten Skawbo-Jensen.

Fra lægefaglig side er der rejst tvivl om det ansvarlige i at bruge de differentierede ventelister. Således siger Cardiologisk Selskab og Danske Multidisciplinære Cancergruppe, at det ikke er muligt på kvalificeret lægefagligt grundlag at udpege patientgrupper, hvor man uden risiko for forværring i deres sygdom kan udvide behandlingsgarantien. Det er simpelt hen for vanskeligt at forudse, hvordan en patients sygdom udvikler sig, mens vedkommende ligger i bunke.

Patientforeningen Danmark opfordrer til, at suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg opgives. "De differentierede ventelister lyder umiddelbart fornuftige, men de er en falsk tryghed. Når realiteterne går op for borgerne, vil der komme et boom i sundhedsforsikringer, så man kan blive behandlet hurtigt i privat regi. Spørgsmålet er, om dette er ønskeligt", siger Karsten Skawbo-Jensen, formand for Patientforeningen Danmark.

3. september 2008.

På et år er antallet af klager over behandlinger i sygehusvæsenet steget med 21 procent.

Patientforeningen Danmark om det stigende antal klager til Patientklagenævnet.

Jeg tror det kan være et miks mellem at befolkningen er blevet mere veluddannet og dermed også mere kritisk og det faktum, at der muligvis sker flere fejl i sundhedsvæsenet, siger Formanden for Patientforeningen Danmark, Carsten Skawbo Jensen.

12. juni 2008

Erstatning fra Patientforsikringen som følge af konflikten?

Der gives ikke erstatning for gener, som følge af lang venten på behandling affødt af sygehusstrejken.

Dog vil der - muligvis - kunne gives erstatning til patienter med livstruende eller meget alvorlige sygdomme, der er forværret i ventetiden, hvis Patientforsikringen finder, at der inden for rammerne af de etablerede nødberedskaber ikke er sket en visitation af patienten, der lever op til bedste specialiststandard.

Med andre ord: Hvis lægens skøn var forkert, da patienten blev visiteret, og patienten burde have været behandlet under nødberedskabet, men ikke blev det, så der derfor opstod en skade eller formindsket overlevelseschance i ventetiden, vil der være mulighed for at søge erstatning.

Læs evt. mere på Patientforsikringens hjemmeside.

9. juni 2008

Patienterne truet af lang strejke.

Forhandlingerne mellem Forhandlinger mellem Danske Regioner og de 11 forbund i Sundhedskartellet er brudt sammen igen.

Formand for Danske Regioner Bent Hansen afviste efter mødet i dag, at patienter med livstruende sygdomme risikerer at være truet på livet.

Udmeldingen kritiseres af Patientforeningen Danmark, hvor formand Karsten Skawbo-Jensen siger, at konflikten nu har varet så længe, at der er patienter, som risikerer at dø.

Det skyldes, at mange patienter gennem de seneste otte uger har fået at vide, at de ikke er så akut syge, at de kan blive omfattet af nødberedskabet. Men deres sygdom kan i mellemtiden have udviklet sig og deres situation kan dermed være livstruende.

- Det kan godt være, at lægerne i starten vurderede, at patienten ikke skal under et akut beredskab, men en sygdom kan jo udvikle sig. Man skal så sikre sig, at patienten bliver kaldt ind efter nogle uger, men vi ved fra lægerne, at de ikke har det overblik. Det er dér, den store risiko ligger, siger Karsten Skawbo-Jensen.

Politiken 2. juni 2008.

Karsten Skawbo-Jensen, Patientforeningen Danmarks formand siger om den strejkepukkel, der er ved at opstå:

De private hospitaler udgør blot et par procent af det samlede danske sundhedsvæsen, så selv om andelen vokser meget disse år, er det meget begrænset, hvad de vil kunne klare af puklen.

Så udsigten til, at det kan tage op til et år at få afviklet de ventende operationer, har fået Patientforeningen Danmark til at kræve, at regionerne allerede nu går i gang med at kontakte sygehuse i udlandet.

14. maj 2008

Brev til statsministeren, Sundhedskartellets formand og Danske Regioners formand

Statsminister Anders Fogh Rasmussen

Sundhedskartellets formand Connie Kruckow

Formanden for Danske Regioner Bent Hansen

Kære Anders Fogh Rasmussen, Connie Kruckow og Bent Hansen

APPEL OM AT DER FINDES EN LØSNING PÅ KONFLIKTEN, SÅ ARBEJDET PÅ SYGEHUSENE GENOPTAGES

Selv om en strejke har lammet store dele af sygehusvæsenet i nu snart 1 måned, har der været relativt stille fra patientforeningernes side. Det er der gode grunde til. For det første er sygeplejerskernes strejke lovlig og legitim. For det andet ligger det i den danske aftalemodel, at man lader arbejdsmarkedets parter finde en løsning uden at blande sig. For det tredje er det også i patienternes interesse, at rekrutterings- og fastholdelsesproblemerne i sundhedsvæsenet løses, og at der er medarbejdertilfredshed, som forhåbentlig kan smitte af på patientbehandlingen.

Stilheden er således forståelig, men ikke længere ansvarlig. Vi kan i Patientforeningen Danmark ikke længere sidde med hænderne i skødet. Strejken har nu løbet i snart 1 måned, og op mod 200.000 undersøgelser, ambulante kontroller og operationer er blevet aflyst. Hvis strejken blev afblæst den dag i dag, ville det tage op mod 1 år at få afviklet den pukkel, der er oparbejdet. Det er på tide, at der fra patientside appelleres til, at der nu endelig findes en løsning på konflikten, så arbejdet på sygehusene genoptages.

Vi anerkender, at sundhedspersonalet har udvist ansvarlighed med hensyn til nødberedskaberne, således at akut syge og alvorligt syge i overvejende grad ikke er blevet svigtet, selv om der dog har været rapporteret om visse flaskehalsproblemer, hvad angår visiteringen videre til private behandlingstilbud i Danmark og udlandet.

Men strejken handler ikke kun om akut syge og alvorligt syge, men også om de 200.000 almindelige patienter, som har fået aflyst undersøgelser, ambulante kontroller og operationer. De er parkeret på ventelister, og de står i en uafklaret situation. Det er forkert at tro, at deres situation er uproblematisk og ufarlig. Tilstanden kan forværres, og sygdommen kan sprede sig i ventetiden. Og en kontrol, der er blevet aflyst, kan af gode grunde ikke vise, om relevant behandling burde have været indledt, eller om igangværende behandling burde have været justeret. Måske vil det vise sig at være for sent for nogle patienter, når arbejdet engang genoptages. Som patient er det grundlæggende vigtigt at få stillet en diagnose i tide, så man kan komme i den rigtige behandling.

Arbejdsmarkedsforskere og kommentatorer udtaler, at man nok først kan regne med, at strejken sluttes efter den 29. maj, når FOA’s afstemning er gennemført. Til den tid vil strejken have løbet i næsten halvanden måned. Men så længe kan landets patienter ikke vente på en løsning.

Patientforeningen Danmark appellerer til, at Sundhedskartellet og Danske Regioner bøjer sig mod hinanden og finder en løsning, og måske kan politikerne på Christiansborg hjælpe til i denne proces ved at øge den økonomiske ramme. Det vil være at foretrække, at parterne selv finder en løsning, men hvis fronterne er trukket så skarpt op, at alle ved, at intet kompromis er muligt i en komplet fastlåst situation, så må der komme et regeringsindgreb snart, hvor Folketinget lovgiver om overenskomsten.

Patienterne kan snart ikke længere holde til at høre sætningen ”der er ikke aftalt nye møder mellem konfliktens parter”.

Med venlig hilsen

Karsten Skawbo-Jensen

formand for Patientforeningen Danmark