Pressemeddelelse

28.6.2009

Patientforeningen Danmark efterlyser resultat af undersøgelse om uforklarlige dødsfald i psykiatrien

Patientforeningen Danmark har rettet henvendelse til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen og Folketingets sundhedspolitikere for at få klarhed over det stigende antal pludselige og uforklarlige dødsfald i psykiatrien. Medicinering med forskellige stærke antipsykotiske lægemidler på samme tid mistænkes for at være dødsårsag.

"Man har konstateret en stigning i antallet af pludselige dødsfald blandt psykiatriske patienter gennem de senere år. Det antages, at årsagen er brug af flere antipsykotiske lægemidler på samme tid, men der mangler systematisk viden. Sundhedsministeren og Sundhedstyrelsen lovede allerede sidste år, at man ville undersøge området, og nu vil vi gerne vide, hvilket billede der tegner sig. Det er vigtigt, at der hurtigt kastes lys på området, så fremtidige dødsfald i psykiatrien kan begrænses", siger Karsten Skawbo-Jensen, formand for Patientforeningen Danmark.

Pressemeddelelse. 21. februar 2009.

Presserum

Journalister kan kontakte Patientforeningen Danmark på telefon

45 88 02 07

Pressemeddelelser

Her kan du læse den seneste pressemeddelelse fra Patientforeningen Danmark.

Pressemeddelelse

10.5.2009

Til kamp mod sjuskede lægeerklæringer

Patientforeningen Danmark retter henvendelse til sundhedsministeren og Folketinget for at få reglerne om udfærdigelse af lægeerklæringer overholdt

Lægeerklæringer er dokumenter, der kan få afgørende betydning såvel i offentlige som i private retsforhold, f.eks. i sociale sager om tilkendelse af pension og erstatning. Lægen skal derfor udvise omhu og uhildethed, når vedkommende udfylder erklæringen.

I Patientforeningen Danmark ser man imidlertid flere eksempler på lægeerklæringer, der ikke er korrekt udfyldt, og foreningen opfordrer derfor sundhedsministeren og Folketingets sundhedspolitikere til at arbejde for, at de almindelige regler for afgivelse af lægeerklæringer overholdes.

Patientforeningen Danmark foreslår, at lægeerklæringer, der ikke opfylder lovgivningens enkle krav, altid skal returneres til færdiggørelse hos lægen. I dag accepterer kommuner, regioner, ankenævn, Arbejdsskadestyrelse og Den Sociale Ankestyrelse i nogle tilfælde alt for ukritisk de fremsendte lægeerklæringer. Bent Mathiesen, koordinerende overlæge i Arbejdsskadestyrelsen, har til Ugeskrift for Læger udtalt, at han ser ”masser af lægeerklæringer, som ikke indeholder de nødvendige og tilstrækkelige oplysninger til, at man kan lave en god sagsbehandling.”

Et af de største problemer er ifølge Patientforeningen Danmark, at nogle læger ikke klart får skrevet i lægeerklæringerne, at den er udfyldt, uden at lægen overhovedet har set og undersøgt den pågældende borger og patient. Dette sker, selv om der i de almindelige regler for afgivelse af lægeerklæringer, § 4, står, at ”det skal tydeligt fremgå, hvilke af de i erklæringen givne oplysninger der beror på lægens egen undersøgelse af pågældende, og hvilke der skyldes angivelse af den undersøgte eller tredjemand eller beror på journaler o.l.”

For ”skrivebordslæger”, der ikke nødvendigvis har patientkontakt, gælder desuden, at diverse skrivebordsopgaver er undtaget for lægeloven, f.eks. fra reglerne om at skulle udvise omhu og samvittighedsfuldhed.

”Dårlige lægeerklæringer fører til en dårlig sagsbehandling, og det kan få alvorlige følger for borgerne i sociale sager og i erstatningssager”, siger Karsten Skawbo-Jensen, formand for Patientforeningen Danmark. ”En hurtig og billig løsning kunne være, at myndighederne altid skal returnere de lægeerklæringer, der er mangelfulde, og vente med sagsbehandlingen, til de får de fyldestgørende oplysninger”, siger han, "og samtidig bør Lægeforeningen indskærpe reglerne over for sine medlemmer."

Pressemeddelelse 15. januar 2009.

Patienter kræver sikkerhed

Hundredvis af lægevidenskabelige forsøg på danskere er ikke underlagt kontrol. Patienterne fortjener bedre, siger Patientforeningen Danmark

Lægevidenskabelige forsøg skal underlægges mere kontrol. Det er både politikere og eksperter enige om, når en ny arbejdsgruppe torsdag mødes hos Danske Regioner. Hos Patientforeningen Danmark kritiserer formand Karsten Skawbo-Jensen, at det ikke er sket for længe siden.
- Det er vigtigt, at der kommer en uvildig kontrolinstans, der har ressourcer til at følge op på forsøgene. Det fortjener forsøgspersonerne, som jo lægger krop til, at der i bedste fald udvikles nye og bedre behandlinger, siger Karsten Skawbo-Jensen.
Sidste år godkendte de videnskabsetiske komitéer 517 forsøg, der ikke føres et løbende tilsyn med, selv om en uafhængig kontrol har været efterlyst i fem år. Den manglende kontrol kan i værste fald medføre alvorlige bivirkninger og invalidering af de involverede forsøgspersoner. Eksempelvis har en forsøgsperson fået lammelser efter udtagelse af vævsprøver.
- Der kan være igangværende forsøg, som påfører forsøgspersonerne bivirkninger, sygdomme eller i værste fald invalidering, siger Søren P. Sheikh, ledende overlæge og forsker ved Odense Universitetshospital til Berlingske Tidende.
Lægemiddelstyrelsen tager årligt stikprøver blandt forsøg med nye lægemidler, men mange kliniske forsøg som undersøgelser af muskelvæv eller nye kirurgiske teknikker er komitéernes ansvar alene og ikke underlagt styrelsens kontrol. Derfor vil formand for Regionerne Bent Hansen (S) finde penge til et tilsyn.

Formand : Torben Gudmundsson.

Kontakt : info@patientforeningen-danmark.dk

Torben Gudmundsson har varetaget formandsposten siden sommer 2012, hvor Lone Scocozza på grund af sygdom gik af.

25. april 2010.

Ny formand i Patientforeningen Danmark.

Patientforeningen DANMARK fik på generalforsamlingen d.25.april 2010 ny formand, idet professor Lone Scocozza afløser Karsten Skawbo-Jensen, som har været formand gennem syv år.

Lone Scocozza har beskæftiget sig med sundhedsvæsenet de sidste 30 år. Hun har været medlem af Patientklagenævnet og Det Videnskabsetiske Komitésystem. Har doktorgrad i ”informeret samtykke”.

Lone Scocozza har gennem de sidste 10 år arbejdet ved universitet i Lund som docent og ved universitetet i Malmø som professor i folkesundhed.

Sammen med Karsten Skawbo-Jensen har Lone Scocozza udgivet ”Patienthåndbogen”.

Lone Scocozza

Formand for Patientforeningen Danmark

Kontakt:

info@patientforeningen-danmark.dk

24. sept. 2009

Patientforeningen Danmarks første reaktion på Lægeforeningen og Danske Regioner forslag til det kommende reviderede patientklagesystem.

Usædvanligt parløb - lægernes fagforening og deres arbejdsgiver, regionerne, har sat sig sammen. Det ville have klædt regionerne at have sat sig sammen med repræsentanter for sundhedsvæsenets vigtigste interessent, nemlig patienten.

Men bortset fra det, der er gode takter i forslaget, men også alvorlige mangler.

Det gode: Mere fokus på læring, så fejlene ikke gentager sig.

Og at der nu åbnes mulighed for ikke kun at klage over sundhedspersoner, men også over såkaldte systemfejl. Der er brodne kar i sundhedsvæsenet, der ikke er omhyggelige og samvittighedsfulde. Men de fleste fejl skyldes "systemet" - dårlig logistik, forkert prioritering, uhensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse, svigt i kommunikationen, en ledelse der ikke giver de rigtige instruker til personalet osv.

Vigtigt, at der også vil kunne rejses kritik, hvis der fifles med patientrettigheder (frit valg, behandlingsgarantier). Det har der ikke været nogen, der har kontrolleret tidligere.

Det er godt, at der nu vil kunne rejses kritik af disse ting.

En patientombudsmand skal tage sig af disse systemklager. Udmærket. Men vi mener, at han også skulle kunne gå ind og hjælpe patienter, som møder en dårlig sagsbehandling i Patientklagenævnet - klagebreve,der fejllæses; en betænkelig indspisthed i valget af sundhedsfaglige konsulenter, der udtaler sig i sagerne. Det er et stort problem, at sagsbehandlingen er så partisk.

Desuden er der ikke lagt op til at forbedre patientrepræsentationen i Patientklagenævet. Det består af 5 medlemmer, og kun 1 er repræsentant for patienten. Der er 1 dommer, 2 læger/sygeplejersker, 1 fra sygehusejerne (regionerne) - og endelig 1 patientrepræsentant (fra Danske Invalideorganisationer eller Forbrugerrådet). Og denne ringe patientrepræsentation lægger der ikke op til at gøre noget ved.

Princippet i oplægget er, at patientklager i udgangspunktet først skal behandles lokalt. Dette er i princippet udmærket, dialog - frivillig dialog - kan være fint. Ingen, heller ikke patienten, har en interesse i en klagesag, hvis der vitterlig ikke er sket et svigt, for så vil patienten alligevel blot få et afslag til sidst. Men man kan da frygte, at sådanne samtaler med det lokale sygehus vil have til formål at tale patienten fra at klage. Derfor er der brug for følgende faste rammer og procedurer for samtalerne: 1) At borgeren må tage en eller flere bisiddere med 2) At borgeren må optage samtalen på bånd, så vedkommende hjemme i ro og mag kan lytte til dialogen 3) At det bøjes i neon, at en sådan samtale IKKE betyder, at man ikke videre frem har mulighed for at lade klagen behandle nationalt, i det kommende Disciplinærnævn, altså det, der nogenlunde svarer til det nuværende Patientklagenævn.

Det er dog godt, at der skal være en svartid fra lokal side på 4 uger. Man skal ikke kunne trække sager i langdrag. Sagsbehandlingstiden i klagesager er i forvejen oppe i nærheden af halvandet år. Men man skal huske, at svartiden kun kommer ned på max. 4 uger i de sager, hvor borgeren er tilfreds med svaret fra sit lokale sygehus. I de sager, hvor klagen går videre, kan vi desværre forudse de sædvanlige lange ventetider på nogle gange over 1 år.

I lægernes og regionernes oplæg er der lagt op til mindre offentlighed om gentagne lægelovsovertrædelser, altså offentliggørelse på internettet. Denne mulighed for at undgå offentliggørelse er vi lodret imod. Der er tværtimod brug for mere gennemsigtigthed, mere åbenhed i sundhedsvæsenet, så borgerne kan træffe deres valg af læge på et informeret grundlag.

Vi ønsker, at de regionale patientkontorer kommer til at spille en meget mere aktiv rolle. I dag rækker de borgeren en pjece om klagemulighederne. Men det er slet ikke nok. Rent lavpraktisk bør de hjælpe borgeren med simpelt hen at formulere/skrive en klage. Man må huske, at sagsbehandlingen i klagenævnet ene og alene er skriftlig - ikke som ved en domstol, hvor den primært er mundtlig. Denne skriftlighed betyder et handicap for mennesker måske uden den store skoleuddannelse - og de står derfor meget svagt i et system, hvor klager udelukkende behandles skriftlig. Derfor er der brug for hjælp til klageformulering fra f.eks. de regionale patientkontorer.

Oplægget rokker ikke ved patientens fundamentale retsstilling. Står det påstand mod påstand, skal tvivlen altid komme den indklagede læge til gode. Uanset om f.eks. vigtige papirer i sagen under mystiske forhold er forsvundet, hvilket der f.eks. lige har været eksempler på på et af Regions Syds sygehuse.

Der har indsneget sig en - håber jeg - fejl i oplægget. Man mangler at skrive, at et kommende diciplinærnævn skal kunne udtale kritik af "manglende omhu og samvittighedsfuldhed". Ryger denne mulighed ud, reducerer man antallet af "næser" med mere end 90 pct. Der skal ifølge oplægget være mulighed for at udtale kritik af "manglende omhu og samvittighedsfuldhed - med indskærpelse om, at sundhedspersonen skal være mere omhyggelig i sit fremtidige virke", men antallet af denne type "næse" er forsvindende lille. Måske er det en tanketorsk, at "manglede omhu og samvittighedsfuld" mangler. Måske er det en snedig manøvre fra lægernes fagforening, som så kan se frem til en dramatisk reduktion af antal "næser" til sine medlemmer.