Forside » Presserum










 

 

 


Pressemeddelelse, 24. juni 2014


Patientforeningen Danmark tager afstand fra brugen af fællesdiagnoserne "Funktionelle lidelser og BDS"

Lægeforeningen og LVS (De Lægevidenskabelige Selskaber) har d. 20. juni 2014 har opfordret Folketingets Sundhedsudvalg til at respektere Sundhedsstyrelsens og Retslægerådets faglighed vedrørende funktionelle lidelser. Patientforeningen Danmark vil i den anledning understrege, at den på ingen måde anerkender, at en række diagnoser kan reduceres til en psykiatrisk diagnose under fællesbetegnelsen Funktionelle Lidelser.

Efter høringen om "Funktionelle lidelser" i Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg den 19. marts 2014 og det åbne samråd med sundhedsminister Nick Hækkerup i samme udvalg den 20. maj 2014, bør det stå klart, at funktionelle lidelser og "Bodily Distress Syndrom" (BDS) ikke er internationalt anerkendte diagnoser, og at diagnoserne udgør en trussel mod patienternes retssikkerhed og mod deres helbred. Patientforeningen Danmark anerkender således ikke, at en lang række WHO-godkendte diagnoser kan omstødes til en psykiatrisk diagnose som "BDS" under fællesbetegnelsen "Funktionelle Lidelser".

Kort fortalt er samlebetegnelsen "Funktionelle Lidelser" og diagnosen "BDS", som det også kaldes, en diagnose, der er lanceret af Forskningsenheden for Funktionelle Lidelser ved Aarhus Universitetshospital under ledelse af Professor Per Fink. Diagnosen er således et forsøg på at kategorisere en række fysiske lidelser fra Kronisk trætheds-syndrom og Fibromyalgi til Irritabel tyktarm og Whiplash under én og samme psykiatriske diagnose.

”Den ensidige fokusering på psykiske problematikker, som diagnosen "Funktionelle Lidelser" repræsenterer, giver alvorlig risiko for, at de reelle fysiske årsager til sygdom negligeres eller ligefrem overses med utroligt skræmmende konsekvenser”, siger formand for Patientforeningen Danmark Anette Ulstrup.

Det var også den klare opfattelse, som både politikere og tilhørere stod tilbage med efter høringen i Folketingets Sundhedsudvalg den 14. marts 2014 om "Funktionelle Lidelser."

”Det er mig en gåde, hvordan man i Danmark, som medlem af WHO, kan vælge at afvige fra diagnoseregistret (WHOs) og gruppere en række selvstændige diagnoser i en stor skraldespand”, siger Anne Bendixen, som er formand for Fibromyalgiforeningen. Det samme spørgsmål forsøgte Venstres sundhedsordfører, Sophie Løhde, forgæves at få svar fra Sundhedsminister Nick Hækkerup under samrådet i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget med ministeren den 20. maj 2014.

Hensigten med WHOs diagnoseregister er, at sikre patienternes patient- og retssikkerhed i de tilsluttede lande, men når sundhedsvæsenet under Sundhedsministeriets ledelse i vid udstrækning ser bort fra disse aftaler, så bortfalder denne beskyttelse reelt for alle de berørte patienter. Fællesbetegnelsen "Funktionelle Lidelser" forårsager således en krænkelse af sygdomsramte menneskers retssikkerhed.

Patientforeningen Danmark arbejder for alle patientgruppers rettigheder, men der er flere patientforeninger, der ligeledes tager afstand fra fællesbetegnelsen "Funktionelle lidelser" og diagnosen BDS. I artiklen "Ti patientforeninger: Vi vil ikke stemples som psykisk syge", i Information (d. 22. marts 2014) fremgår det, at Foreningen for Piskesmæld, Foreningen for Fibromyalgi og 8 andre patientforeninger ikke anerkender at blive placeret i kategorien "Funktionelle lidelser".

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til formand for Patientforeningen Danmark, Anette Ulstrup, info@patientforeningen-danmark.dk   


4. marts 2014.  Pressemeddelelse:

Til redaktionen:

300.000 danskere i farezonen!

PRESSEMEDDELELSE vedr. høring om funktionelle lidelser
DEN 19. MARTS 2014 i Landstingssalen på Christiansborg

Antallet af mennesker, der får antidepressiva og psykiatrisk behandling - ikke pga psykisk sygdom, men pga hidtil uforklarede fysiske sygdomme – placeres nu til vores undren i psykiatrien.

460.000 får i forvejen antidepressiv medicin. Nu er yderligere ca. 300.000 danskere i farezonen. Ret beset er overdødeligheden blandt psykiatriske patienter ca. 20 %.  Deres fysiske lidelser overses, ligesom bivirkninger af antidepressiva kan være dødelige. Derfor er det alt andet end et ønskescenarium at blive psykiatrisk patient.

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, der forsker i funktionelle lidelser, spreder deres viden til hele Danmark. Kun en lille del af de nævnte patienter diagnosticeres på Forskningsklinikken. Via en omfattende kursusvirksomhed og en heftig udbredelse af Forskningsklinikkens filosofi i bl.a. medier, er der nu mange sygemeldte der får diagnosen andre steder, ikke kun hos egen læge. Også hos forsikringsselskaber, jobcentre og udvalgte speciallæger bringes diagnosen på banen.

Forskningsklinikkens antagelse er f.eks., at de syge bliver mere syge af at blive sendt til undersøgelser. Behandlingen er psykiatrisk, selv om det drejer sig om fysiske lidelser. Desto mere de syge vægrer sig ved at få en psykiatrisk diagnose, desto mere anses de for at være psykisk syge.
Diagnosen funktionel lidelse er end ikke internationalt anerkendt. Alligevel farer den som en ”løbeild” gennem det ganske land. Hvorfor? Bl.a. fordi en lang række ”besværlige patienter”, som hidtil ikke har kunnet passes ind i ét, men i flere hospitalsspecialer (whiplash, bækkenløsning, kroniske smerter, irriteret tyktarm m.m.), nu kan placeres i ét, nemlig psykiatrien.

Det er også en måde at spare penge på. Med en diagnose, der kan behandles (med antidepressiva og terapi), kan de syge i det kommunale system ikke længere få sygedagpenge, men kommer på kontanthjælp. Takker de nej til antidepressiva og terapi betragtes de som usamarbejdsvillige og får ingenting. Forsikringsselskaber slipper for at betale erstatning efter ulykker og arbejdsskader, hvis patienten får diagnosen funktionel lidelse.

Men det kan koste samfundet dyrt. Mange lidelser - som hjertesygdom (specielt hos kvinder), cancer, sklerose, parkinsonisme, diskusprolaps etc. - er blevet overset, når den syge først har fået diagnosen funktionel lidelse.
Diagnosen indebærer således fordele for lægestanden, samfundet og forsikringsselskaberne. For de fysisk syge, der får en psykiatrisk diagnose, indebærer det til gengæld stigmatisering og store frustrationer. Langt de fleste føler det dybt nedværdigende. De får ikke den hjælp, de har brug for, og de bliver ikke raske af den psykiatriske behandling. På sigt kan det koste samfundet endog rigtig mange penge.


 

Pressemeddelelse

28.6.2009

 

 

 

Patientforeningen Danmark efterlyser resultat af undersøgelse om uforklarlige dødsfald i psykiatrien

 

 

Patientforeningen Danmark har rettet henvendelse til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen og Folketingets sundhedspolitikere for at få klarhed over det stigende antal pludselige og uforklarlige dødsfald i psykiatrien. Medicinering med forskellige stærke antipsykotiske lægemidler på samme tid mistænkes for at være dødsårsag.

 

"Man har konstateret en stigning i antallet af pludselige dødsfald blandt psykiatriske patienter gennem de senere år. Det antages, at årsagen er brug af flere antipsykotiske lægemidler på samme tid, men der mangler systematisk viden. Sundhedsministeren og Sundhedstyrelsen lovede allerede sidste år, at man ville undersøge området, og nu vil vi gerne vide, hvilket billede der tegner sig. Det er vigtigt, at der hurtigt kastes lys på området, så fremtidige dødsfald i psykiatrien kan begrænses", siger Karsten Skawbo-Jensen, formand for Patientforeningen Danmark.

 

Pressemeddelelse. 21. februar 2009. 


 


 









Presserum

 



 

Journalister kan kontakte Patientforeningen Danmark, formand Anette Ulstrup, på telefon

41608587


 
 
 
 

Pressemeddelelser

Her kan du læse den seneste pressemeddelelse fra Patientforeningen Danmark.

 

 

 

Pressemeddelelse fra Patientforeningen Danmark, 10. april 2014 kl. 16.

Patientforeningen Danmark udtaler, at vi fuldt ud støtter Lægeforeningens netop fremkomne kritik af landets sundhedsmyndighed - Sundhedsstyrelsens – finansieringsgrundlag. Sundhedsstyrelsen modtager ifølge lægeforeningen ca. halvdelen af budgettet direkte fra den industri, som myndigheden er sat til at kontrollere, og hvis produkter myndigheden skal godkende eller forkaste. Patientforeningen Danmark mener, at denne model er principielt forkert, samt at det sender et meget uheldigt signal, at der er penge mellem Sundhedsstyrelsen og medicinalindustrien. Foreningen deler således ikke Sundhedsminister Nick Hækkerups (S) tiltro til, at Sundhedsstyrelsens faglige vurderinger ikke vil kunne påvirkes af, at en del af styrelsens arbejde finansieres af medicinalindustrien. I stedet for ser vi i Patientforeningen Danmark frem til en ordning, som gør Sundhedsstyrelsen helt uafhængig af midler fra lægemiddelindustrien og private interesser. Lægeforeningens kritik er publiceret d. 9. april 2014 på foreningens hjemmeside, og Lægeforeningens repræsentantskab skal på Lægemøde den 11. og 12. april diskutere et nyt udspil om lægemidler.

Patientforeningen Danmark, Anette Ulstrup, fungerende formand. 

Patientforeningen Danmark er 100% patienternes forening, uafhængig af lægemiddelindustrien.

Pressemeddelelse

 

10.5.2009

 

 

 

 

Til kamp mod sjuskede lægeerklæringer

 

Patientforeningen Danmark retter henvendelse til sundhedsministeren og Folketinget for at få reglerne om udfærdigelse af lægeerklæringer overholdt

 

 

 

Lægeerklæringer er dokumenter, der kan få afgørende betydning såvel i offentlige som i private retsforhold, f.eks. i sociale sager om tilkendelse af pension og erstatning. Lægen skal derfor udvise omhu og uhildethed, når vedkommende udfylder erklæringen.

 

I Patientforeningen Danmark ser man imidlertid flere eksempler på lægeerklæringer, der ikke er korrekt udfyldt, og foreningen opfordrer derfor sundhedsministeren og Folketingets sundhedspolitikere til at arbejde for, at de almindelige regler for afgivelse af lægeerklæringer overholdes.

 

Patientforeningen Danmark foreslår, at lægeerklæringer, der ikke opfylder lovgivningens enkle krav, altid skal returneres til færdiggørelse hos lægen. I dag accepterer kommuner, regioner, ankenævn, Arbejdsskadestyrelse og Den Sociale Ankestyrelse i nogle tilfælde alt for ukritisk de fremsendte lægeerklæringer. Bent Mathiesen, koordinerende overlæge i Arbejdsskadestyrelsen, har til Ugeskrift for Læger udtalt, at han ser ”masser af lægeerklæringer, som ikke indeholder de nødvendige og tilstrækkelige oplysninger til, at man kan lave en god sagsbehandling.”

 

Et af de største problemer er ifølge Patientforeningen Danmark, at nogle læger ikke klart får skrevet i lægeerklæringerne, at den er udfyldt, uden at lægen overhovedet har set og undersøgt den pågældende borger og patient. Dette sker, selv om der i de almindelige regler for afgivelse af lægeerklæringer, § 4, står, at ”det skal tydeligt fremgå, hvilke af de i erklæringen givne oplysninger der beror på lægens egen undersøgelse af pågældende, og hvilke der skyldes angivelse af den undersøgte eller tredjemand eller beror på journaler o.l.”

 

For ”skrivebordslæger”, der ikke nødvendigvis har patientkontakt, gælder desuden, at diverse skrivebordsopgaver er undtaget for lægeloven, f.eks. fra reglerne om at skulle udvise omhu og samvittighedsfuldhed.

 

”Dårlige lægeerklæringer fører til en dårlig sagsbehandling, og det kan få alvorlige følger for borgerne i sociale sager og i erstatningssager”, siger Karsten Skawbo-Jensen, formand for Patientforeningen Danmark. ”En hurtig og billig løsning kunne være, at myndighederne altid skal returnere de lægeerklæringer, der er mangelfulde, og vente med sagsbehandlingen, til de får de fyldestgørende oplysninger”, siger han, "og samtidig bør Lægeforeningen indskærpe reglerne over for sine medlemmer."

 

 

  

 

Pressemeddelelse 15. januar 2009.


Patienter kræver sikkerhed

Hundredvis af lægevidenskabelige forsøg på danskere er ikke underlagt kontrol. Patienterne fortjener bedre, siger Patientforeningen Danmark

Lægevidenskabelige forsøg skal underlægges mere kontrol. Det er både politikere og eksperter enige om, når en ny arbejdsgruppe torsdag mødes hos Danske Regioner. Hos Patientforeningen Danmark kritiserer formand Karsten Skawbo-Jensen, at det ikke er sket for længe siden.
- Det er vigtigt, at der kommer en uvildig kontrolinstans, der har ressourcer til at følge op på forsøgene. Det fortjener forsøgspersonerne, som jo lægger krop til, at der i bedste fald udvikles nye og bedre behandlinger, siger Karsten Skawbo-Jensen.
Sidste år godkendte de videnskabsetiske komitéer 517 forsøg, der ikke føres et løbende tilsyn med, selv om en uafhængig kontrol har været efterlyst i fem år. Den manglende kontrol kan i værste fald medføre alvorlige bivirkninger og invalidering af de involverede forsøgspersoner. Eksempelvis har en forsøgsperson fået lammelser efter udtagelse af vævsprøver.
- Der kan være igangværende forsøg, som påfører forsøgspersonerne bivirkninger, sygdomme eller i værste fald invalidering, siger Søren P. Sheikh, ledende overlæge og forsker ved Odense Universitetshospital til Berlingske Tidende.
Lægemiddelstyrelsen tager årligt stikprøver blandt forsøg med nye lægemidler, men mange kliniske forsøg som undersøgelser af muskelvæv eller nye kirurgiske teknikker er komitéernes ansvar alene og ikke underlagt styrelsens kontrol. Derfor vil formand for Regionerne Bent Hansen (S) finde penge til et tilsyn.

 









Logo

    


Formand :  Anette Ulstrup. 

Kontakt : info@patientforeningen-danmark.dk


27. april 2014. Generalforsamlingen har valgt ny formand og bestyrelse for Patientforeningen Danmark.



Anette Ulstrup, formand
Aase Høg, næstformand
Eva Simonsen, bestyrelsesmedlem
Torsten Grønborg Larsen, bestyrelsesmedlem
Zanny Lundgaard, bestyrelsesmedlem
Birgitte Rodh, bestyrelsesmedlem
Lis Brøgger



 

 

24. sept. 2009

Patientforeningen Danmarks første reaktion på
Lægeforeningen og Danske Regioner forslag til det kommende reviderede patientklagesystem.
 

Usædvanligt parløb - lægernes fagforening og deres arbejdsgiver, regionerne, har sat sig sammen. Det ville have klædt regionerne at have sat sig sammen med repræsentanter for sundhedsvæsenets vigtigste interessent, nemlig patienten.
 
Men bortset fra det, der er gode takter i forslaget, men også alvorlige mangler.
 
Det gode: Mere fokus på læring, så fejlene ikke gentager sig.
 
Og at der nu åbnes mulighed for ikke kun at klage over sundhedspersoner, men også over såkaldte systemfejl. Der er brodne kar i sundhedsvæsenet, der ikke er omhyggelige og samvittighedsfulde. Men de fleste fejl skyldes "systemet" - dårlig logistik, forkert prioritering, uhensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse, svigt i kommunikationen, en ledelse der ikke giver de rigtige instruker til personalet osv.
 
Vigtigt, at der også vil kunne rejses kritik, hvis der fifles med patientrettigheder (frit valg, behandlingsgarantier). Det har der ikke været nogen, der har kontrolleret tidligere.
 
Det er godt, at der nu vil kunne rejses kritik af disse ting.   
 
En patientombudsmand skal tage sig af disse systemklager. Udmærket. Men vi mener, at han også skulle kunne gå ind og hjælpe patienter, som møder en dårlig sagsbehandling i Patientklagenævnet - klagebreve,der fejllæses; en betænkelig indspisthed i valget af sundhedsfaglige konsulenter, der udtaler sig i sagerne. Det er et stort problem, at sagsbehandlingen er så partisk.
 
Desuden er der ikke lagt op til at forbedre patientrepræsentationen i Patientklagenævet. Det består af 5 medlemmer, og kun 1 er repræsentant for patienten. Der er 1 dommer, 2 læger/sygeplejersker, 1 fra sygehusejerne (regionerne) - og endelig 1 patientrepræsentant (fra Danske Invalideorganisationer eller Forbrugerrådet). Og denne ringe patientrepræsentation lægger der ikke op til at gøre noget ved.
 
Princippet i oplægget er, at patientklager i udgangspunktet først skal behandles lokalt. Dette er i princippet udmærket, dialog - frivillig dialog - kan være fint. Ingen, heller ikke patienten, har en interesse i en klagesag, hvis der vitterlig ikke er sket et svigt, for så vil patienten alligevel blot få et afslag til sidst. Men man kan da frygte, at sådanne samtaler med det lokale sygehus vil have til formål at tale patienten fra at klage. Derfor er der brug for følgende faste rammer og procedurer for samtalerne: 1) At borgeren må tage en eller flere bisiddere med 2) At borgeren må optage samtalen på bånd, så vedkommende hjemme i ro og mag kan lytte til dialogen 3) At det bøjes i neon, at en sådan samtale IKKE betyder, at man ikke videre frem har mulighed for at lade klagen behandle nationalt, i det kommende Disciplinærnævn, altså det, der nogenlunde svarer til det nuværende Patientklagenævn.
 
Det er dog godt, at der skal være en svartid fra lokal side på 4 uger. Man skal ikke kunne trække sager i langdrag. Sagsbehandlingstiden i klagesager er i forvejen oppe i nærheden af halvandet år. Men man skal huske, at svartiden kun kommer ned på max. 4 uger i de sager, hvor borgeren er tilfreds med svaret fra sit lokale sygehus. I de sager, hvor klagen går videre, kan vi desværre forudse de sædvanlige lange ventetider på nogle gange over 1 år.
 
I lægernes og regionernes oplæg er der lagt op til mindre offentlighed om gentagne lægelovsovertrædelser, altså offentliggørelse på internettet. Denne mulighed for at undgå offentliggørelse er vi lodret imod. Der er tværtimod brug for mere gennemsigtigthed, mere åbenhed i sundhedsvæsenet, så borgerne kan træffe deres valg af læge på et informeret grundlag.
 
Vi ønsker, at de regionale patientkontorer kommer til at spille en meget mere aktiv rolle. I dag rækker de borgeren en pjece om klagemulighederne. Men det er slet ikke nok. Rent lavpraktisk bør de hjælpe borgeren med simpelt hen at formulere/skrive en klage. Man må huske, at sagsbehandlingen i klagenævnet ene og alene er skriftlig - ikke som ved en domstol, hvor den primært er mundtlig. Denne skriftlighed betyder et handicap for mennesker måske uden den store skoleuddannelse - og de står derfor meget svagt i et system, hvor klager udelukkende behandles skriftlig. Derfor er der brug for hjælp til klageformulering fra f.eks. de regionale patientkontorer.
 
Oplægget rokker ikke ved patientens fundamentale retsstilling. Står det påstand mod påstand, skal tvivlen altid komme den indklagede læge til gode. Uanset om f.eks. vigtige papirer i sagen under mystiske forhold er forsvundet, hvilket der f.eks. lige har været eksempler på på et af Regions Syds sygehuse.
 
 
 
Der har indsneget sig en - håber jeg - fejl i oplægget. Man mangler at skrive, at et kommende diciplinærnævn skal kunne udtale kritik af "manglende omhu og samvittighedsfuldhed". Ryger denne mulighed ud, reducerer man antallet af "næser" med mere end 90 pct. Der skal ifølge oplægget være mulighed for at udtale kritik af "manglende omhu og samvittighedsfuldhed - med indskærpelse om, at sundhedspersonen skal være mere omhyggelig i sit fremtidige virke", men antallet af denne type "næse" er forsvindende lille. Måske er det en tanketorsk, at "manglede omhu og samvittighedsfuld" mangler. Måske er det en snedig manøvre fra lægernes fagforening, som så kan se frem til en dramatisk reduktion af antal "næser" til sine medlemmer.