Patientforeningen Danmark:   TERM modellen bør afskaffes.

September 2011. Anette Ulstrup, bestyrelsesmedlem.

TERM modellen (The Extended Reattribution and Management model) kommer egentlig fra England, men den er oversat til en lignende dansk model.  TERM er et redskab, et administrativt redskab eller en målrettet model, som læger kan benytte sig af i forbindelse med diagnosticerering af det stigende antal mennesker, der går til lægen med helbredsproblemer, der ikke er umiddelbart nemme og hurtige at diagnosticere.

Patientforeningen Danmark (PD) mener, at TERM modellen krænker patienter og er medvirkende til en forværring af syge menneskers lidelser og forkert udnyttelse af samfundets økonomiske ressourcer. Patienterne fejlmedicineres med psykofarmaka med alvorlige lægemiddelskader til følge.  Udvikling af nye og bedre behandlingsmetoder til patienter med helbredsproblemer uden klar årsag forsinkes markant. TERM modellen bør afskaffes.

Lægerne Per Fink, Marianne Rosendal og Tomas Toft står bag udfærdigelsen af den danske TERM model.

 

Patienterne krænkes.

Patienter, der behandles efter TERM metoden, udsættes for mistillid, manglende respekt for smerter, ydmygende spørgsmål og nedgørende kommentarer i en grad, så de fleste af dem føler sig dybt krænket, når de chokerede går fra konsultation.

Trygfonden financierer TERM kurser for læger. Politikerne bør være langt mere opmærksomme på institutioner, der påberåber sig at tale patienternes interesser, men som i virkeligheden sender patienter ud i TERM kølvandets elendighed.

Institutionen TERM vinder i øjeblikket hastigt frem. PD mener, at TERM bør kritiseres i nedenstående kontekst.

 

Behandlingsbehovet er langt større end erkendt.

Der er ingen, der nøjagtigt kender det reelle behandlingsbehov i Danmark. PD mener, at det reelle behandlings behov i Danmark er langt større end sundhedsvæsenet er gearet til. Hvis vi sætter omfanget af danskernes sygdom til f.eks. x, så er summen af danskernes sygdom i virkeligheden nærmere 2x, måske 3x eller mere. Man kan også sige, at der i virkeligheden er langt flere syge mennesker, end vi har erkendt. Systemet er slet ikke gearet til denne mængde, derfor har lægerne haft brug for at kunne ”parkere” nogle patienter, hvor de ikke har mulighed for at brokke sig.  Og det har patienter ikke, når de får en psykiatrisk diagnose.

 

Der mangler viden om sygdomme.

Der mangler viden om de fleste helbredsproblemer og deres årsag, mange patienter bliver vurderet på et forkert grundlag. Forkert diagnosticering er hyppigt forekommende, det kan være patienter med f.eks. kræft, sklerose, der diagnosticeres for sent, fejldiagnosticeres eller slet ikke diagnosticeres. En gruppe, som vi i Patientforeningen Danmark er opmærksomme på, er tandpatienter med f.eks. bidfunktionsproblemer, disse patienter stemples ofte af tandlæger og læger som psykisk syge, men tandproblemer kan faktisk være årsag til træthed, koncentrationsbesvær og smerter i kroppen. Gruppen af mennesker med træthed, koncentrationsbesvær, muskelsmerter, ledsmerter, blodtryksforhøjelse, søvnproblemer m.m. bør i det hele taget være central i TERM diskussioner. Antallet af mennesker, der lider af disse problemer er ENORM og derfor interessant, når vi ser på, hvorfor TERM modellen desværre har fået så meget medvind.

 

Tre faktorer afhængige af hinanden.

Der er tre faktorer, der har betydning for erkendelsen af problemer omkring ovennævnte gruppe. Relevansen/erkendelsen af de enkelte faktorer er afhængige af hinanden. De tre faktorer er 1. uforklarlige helbredsproblemer, 2. ubalancer i hormonsystemet og 3. kemikalier. 

1. Med begrebet uforklarlige helbredsproblemer menes her træthed, koncentrationsbesvær muskelsmerter, ledsmerter, blodtryksforhøjelse, søvnproblemer m.m. Forskellige kombinationer af symptomerne har været medvirkende til dannelse af diagnoser som fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom, stress, PTSD, depression, essentiel hypertension osv.

2. Ubalance i hormonsystemet. Vi erkender, at ovennævnte symptomer hænger sammen med stress hormonerne, men vi anser symptomerne som værende forårsaget af travlhed eller psykologiske faktorer. Som det ses af næste punkt, så viser det sig, at dette i mange tilfælde er forkert, og at helbredsproblemerne derimod er FORÅRSAGET AF FEJL i hormonsystemet - i en eller flere af de hormonproducerende kirtler, således at vi får stress symptomer af noget andet end travlhed eller psykologiske faktorer. Det viser sig, at mange mennesker har skader i hormonsystemet, skader, der forårsager stress lignende symptomer. Det er vigtigt for placering af ansvar, at vi forstår det her rigtigt. Og det er selvfølgeligt også vigtigt for behandling af de her symptomer, som bør være på relevant grundlag.

3. Vores hormonsystem er langt mere følsomt for kemikalier, end vi har erkendt.  Det kan dreje sig om stress kirtler, der er skadede, men det kan også være andre hormonproducerende kirtler, som er skadede og dermed påvirker stress kirtlerne. Eksempel. En tysk undersøgelse fra 1998 viste, at 53,2 % af alle stress kirtler indeholdt større eller mindre tumordannelser (godartede knuder). Hormonproducerende kirtler er UHYRE følsomme for kemikalier, og tumordannelse giver ”grus i maskineriet” med såvel fysiske og mentale symptomer til følge. Det er vigtigt at forstå, at rod i hormonsystemet OFTE ER ÅRSAG TIL MENTALE symptomer, som koncentrationsbesvær og dårligt humør. Men da de fleste mennesker ikke kender til denne sammenhæng, tolker de derfor symptomerne som værende konsekvens af travlhed, ondt i livet eller hvad man nu oplever som svært at leve med. Hormonforstyrrelser drejer sig ikke kun om barnløshed, men også om blodtryksforhøjelse, træthed, søvnbesvær, muskel- og ledproblemer, koncentrationsbesvær og andre helbredsproblemer, som omfatter mentale symptomer.

 

At dokumentere disse påstand kræver mange sundhedsvidenskabelige artikler. Patientforeningen Danmark fremlægger gerne artikler. Først og fremmest så er det vigtigt, at der bliver forsket endnu mere i disse sammenhænge. Forskning i og synliggørelsen af de her problemer har svære vilkår og forsøges sløret af medicinalindustrien – fordi en del af de kemikalier, som skader de hormonproducerende kirtler er - lægemidler. Senest har det været fremme at morfin er hormonforstyrrende, men også panodil og antibiotika kan skade/forårsage tumordannelse i hormonproducerende kirtler. Det er kun begyndelsen!

 

Rod i det diagnostiske system.

Tilbage til TERM. Omfanget af ovennævnte problem har haft stor betydning for, at der i dag er et vældigt rod i det diagnostiske system, og dette har givet læger og kommuner mulighed for at anvende diagnoser som et magtredskab. Patienter fratages nemt behandlingsmulighed og økonomisk underlæg. Lægerne betragtes som eksperter, og politikerne lytter til lægerne. Patienterne mister deres rettigheder, hvis de klager, fordi de anses som værende uden dømmekraft, når de får en psykiatrisk diagnose.  Antallet af psykiatriske patienter er eskaleret med voldsom fart de seneste år. Godt 50% af de mennesker, der førtidspensioneres har en psykiatrisk diagnose – de fleste på et helt forkert grundlag.

 

Ansvar for sygdom.

Ansvaret for sygdom lægges desværre i højere og højere grad over på det enkelte menneske. Således er udviklingen i den generelle sundheds- og sygdomforståelse her i landet. Der bliver mere og mere fokus på kost, motion osv., hvilket i sig selv kan være godt, men fokus på motion osv. er uhensigtsmæssigt, set i lyset af, at det er med til at sløre andre årsager til et stigende antal syge mennesker. Så længe, vi almindelige mennesker ikke erkender udbredelsen af kemikalie-skaderne, tandskaderne osv. – så vil vi stemple hinanden som værende ansvarlige for egne helbredsproblemer. Altså, vi godt kan se hver især, at ”JEG er fysisk syg, men de andre motionerer for lidt eller drikker for meget”. Denne opfattelse sender os rundt i det undervurderede behandlingsbehovs onde cirkel.

Ansvaret for moderne helbredsproblemer burde i langt højere grad adresseres til industrien og lægerne. Industrien fordi den forsker for lidt i og informerer for lidt om de skader/helbredsproblemer, som kemikalier forårsager i mennesker. Lægerne og sundhedsvæsenet burde tillægges et langt større ansvar for at forske i uforklarlige helbredsproblemer. At forske i det, som nogen kalder for funktionelle lidelser tjener hverken patienternes eller samfundets interesser.